En overdækket terrasse mod mur sikrer dig mange flere timer udenfor, end hvis der er åbent til himlen. Det er ovenikøbet meget nemt at konstruere en simpel overdækning selv.
Overdækket terrasse mod mur
Vind og vejr hører naturligvis med til at opholde sig udendørs. Men Solen kan brænde ubarmhjertigt, og regnen kan tvinge dig og dine gæster til at søge skygge.
Med en simpel overdækning er der mange flere hyggelige udendørs timer at komme efter. Du slipper også for besvær med at slå en parasol op og justere den efter Solens bane. Vind kan endda vælte parasollen i tide og utide.
Her får du en guide til, hvordan du selv laver en overdækket terrasse mod en mur. Det er faktisk slet ikke så svært, som man måske går og tror.
Byggematerialer – træ og plast
Du behøver to grunddele for at lave en overdækket terrasse mod mur: En simpel trækonstruktion, som udgør skelettet og et tag af plast. Så er du allerede godt på vej til at blive skærmet mod middagssolen eller den hyggelige sommerregn, som trommer blidt mod taget.
Det klart nemmeste er, hvis der lige under tagrenderne er plads til at montere toppen af terrassen. Ofte kommer taget på terrassen dog til at være for lavt, men det er der heldigvis også råd for.
Trækonstruktionen skal udarbejdes således, at den passer perfekt med det areal af terrassen, der skal overdækkes. Det kan derfor ikke nævnes nok gange, at man virkelig skal være omhyggelig i den indledende proces, hvor man måler op.
Du skal først og fremmest gøre op med dig selv:
- Hvor stolperne til tagterrassen skal placeres
- Hvor meget lys, der skal kunne trænge igennem taget
- Hvor højt oppe du ønsker at placere terrassens tag
- Hvor stort et areal af terrassen, som ønskes overdækket
Byg dig egen terrasseoverdækning på en weekend
I sidder og hygger jer på en herlig dansk sommeraften – men pludselig falder temperaturen, og duggen melder sig også på banen. Hjælpen er dog lige om hjørnet.
Med en overdækket terrasse mod mur sikrer du, at I alle kan nyde solnedgang og sommeraften uden at finde både dyner og tæpper frem. I er ikke under åben himmel – men det er næsten ligeså godt og meget mere komfortabelt!
I kan nyde mad fra grillen i al slags vejr, samtidig med at havemøblerne aldrig bliver våde. Det vil hurtigt vise sig tiden og pengene værd at konstruere sin egen overdækkede terrasse – og det kan såmænd snildt gøres på en weekend.
Hvad der derimod kan vise sig som en dyr løsning er, hvis du hyrer folk til arbejdet. Det er selvfølgelig også den sikre løsning – men har du hænderne skruet rigtigt på, kan overdækningen stå klar inden næste hedebølge eller sommerbyge.
Oværdækket terrasse mod mur – Sådan gør du – en vejledende guide
Byggeguider, som du bare kan følge fra start til slut, findes meget sjældent. Der er altid forskelle på omgivelserne, hvor der skal bygges. Derfor skal guiden til, hvordan du konstruerer din egen tagterrasse mod mur, helt sikkert også tilpasses dine behov og ønsker.
Det vil i sagens natur se fjollet ud, hvis terrassen slet ikke matcher resten af husets byggestil. Man skal trække fra og rette til – på den måde når man til det optimale resultat.
Det er helt oplagt at bygge konstruktionen i træ. Der er tale om et relativt billigt materiale, som er fleksibelt – men samtidig meget holdbart, hvis du ikke vælger det absolut billigste.
Husk på at din overdækning skal klare sig igennem al slags vejr – også en kold og fugtig vinter, hvor du opholder dig meget lidt på terrassen. Betragt denne guide som vejledende hjælp i processen med at få overdækket din terrasse.
Bærende stolper – fundamentet skal være i orden
Fundamentet er det første skridt på vej mod et veludført byggeri. Ingen ønsker at få terrassens tag i hovedet, når de sidder med et glas rosé og nyder den stille aftenstund.
Du skal bruge nogle bærende stolper af solid kvalitet, som holder i mange år uden vedligeholdelse. 90 mm er som regel en passende tykkelse på stolperne – med mindre du skal i gang med en virkelig stor overdækning.
Herudover er tommelfingerreglen, at stolperne ikke skal stå for langt fra hinanden og med lige stor afstand. Halvanden til to meters afstand plejer at være passende.
Med stolperne korrekt placeret er det tid til at lægge en bærende rem. Den skal måle minimum 2-4 tommer – men gerne mere.
Tagmateriale – vælg det helt rigtige
Når fundamentet står snorlige og helt på plads, er det tid til at sætte tagplader op. Du kan vælge massive tagplader eller vælge et tag af plastik, som sikrer dig optimalt lysindfald.
Dit valg af materiale afgør fuldstændig, hvordan taget skal monteres. Under alle omstændigheder skal du sikre dig, at taget har en hældning på minimum 3cm pr. meter, så regnvand kan løbe væk. Ellers står dit tag ofte under vand, og du kan se frem imod at skifte det ud eller reparere det med jævne mellemrum.
Du kan montere kraftige tagplader direkte på spærrene. Med plastik får du derimod brug for taglægter på tværs eller ovenpå spærrene. Der er fordele og ulemper ved alle valg af tagmateriale.
Glas er et risikabelt valg af materiale, da det er skrøbeligt. Det er dog også elegant og lukker masser af lys ind. Hvis din konstruktion er meget solid, er det måske værd at overveje.
Andre mulige tagmaterialer
- Trapezplader. Meget billige – dog noget skrøbelige overfor vind og vejr samt faldende grene. Du kan dog nemt udskifte enkelte plader, hvis uheldet er ude. Med tiden mister pladerne deres glans og kan blive noget matte i udtrykket.
- Tagpap lukker intet lys ind og er derfor at betragte som et rigtigt tag. Den meget udsatte terrasse kan sikres på denne måde. Her trænger Solens farlige stråler ikke ind.
- Termoplader holder maksimalt på varmen men lader ikke så meget lys trænge igennem. De stiller også krav til din konstruktion, som ikke kan være alt for enkel.
Med beslag sikrer du en perfekt hældning på terrassens tag
Det er slet ikke sikkert, at der er plads til overdækningen under husets udhæng – og hvad gør man så lige?
Jo, for at sikre taget den rigtige hældning kan du købe beslag, der løser problemet med for lav højde på en overdækket terrasse mod mur.
De højeste gæster skal nødigt bukke sig for at gå under tagkonstruktionen. Der er heller ikke meget sjov i at slå hovedet ind i kanten i et uopmærksomt øjeblik. Din terrasses tag skal simpelthen op i en passende højde – også selvom det betyder montering på husets tagsten med beslag.
Du kan købe handy beslag, som hører sammen med en overdækning. Det mest anvendte er dog at købe tagbeslagene løse, så man selv kan sammensætte den perfekte pakke.
Beslagene fås i både sort og hvid. Med lidt maling får du tilmed endnu flere muligheder for at præge udseendet på din overdækkede terrasse.
Byg selv en oversækket terrasse mod mur og spar penge – og HUSK at søge byggetilladelse
Der er som altid penge at spare ved at bygge selv. Kender du nogen med ekspertviden, kan du også invitere på weekend-hygge, hvor I sammen konstruerer den optimale overdækkede terrasse, som bare siger spar 2.
Husk nu at søge om byggetilladelse før du kommer for godt i gang. Der er mange byggeprojekter, der er blevet gjort besværlige ved, at man ikke søgte om tilladelse i god tid.