Byg terrasse og gør det ordentligt fra start! Her kan du læse om det vigtige i at få lagt et solidt fundament til din terrasse. Stolpespyd kan sagtens være vejen frem.
Byg terrasse – anvend stolpespyd
Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Når du skal i gang med at bygge terrasse, er der alle mulige gode grunde til at være omhyggelig i den indledende proces.
Det er fuldstændig ligemeget med det pynt, du senere tilføjer, hvis fundamentet ikke er på plads. Stolpespyd kan være den optimale løsning i forhold de første spæde skridt i retning mod drømmeterrassen, hvor utallige sommerdage skal nydes med familien og venner.
Der er en stor tilfredsstillelse i at gøre det selv. Byg terrasse så – og imens – fuglene synger. Her får du en samling gode råd til at komme godt i gang med!
Følg Solens gang over din have
Forberedelse, forberedelse og atter forberedelse. Det lyder banalt – og det er det egentlig også, men forberedelse er simpelthen vejen frem. Der er intet sjovt i at smække en træterrasse hurtigt op for at ærgre sig senere hen, når der er væsentlige detaljer, man har overset.
Solen er en af de vigtigste faktorer, når der skal bygges terrasse. Overvej nøje, hvor terrassens bedste placering er. Skal der måske endda bygges to terrasser, hvis du har mur mod alle fire verdenshjørner?
Det kommer også an på dine præferencer. Skal man kunne nyde aftensolen på terrassen, eller vil man helst sidde mest muligt i fred og ro?
Hvis du lige er flyttet ind i et nyt hus, bør du nok lige se tiden lidt an. Notér dig, hvordan Solen flytter sig i forhold til din have. Det behøver ikke være det første projekt at banke en terrasse op – men det behøver så sandelig heller ikke være det sidste!
Der er masser af timers hygge i en godt placeret og velbygget terrasse. Og det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan den kan tage sig ud.
Her bliver du ledt mod de første spæde skridt mod terrassen lige efter dine ønsker og drømme.
Lav et solidt fundament – byg terrasse med stolpespyd
Der er ikke et endeligt facit for, hvordan fundamentet til din terrasse skal konstrueres. Er der tale om en lav terrasse, kan man nøjes med at hæve den med fliser. Denne løsning gøres endnu mere stabil, hvis man tilføjer solide stolpespyd i hjørnerne.
Vil du mere op i højden, kan løsningen sagtens være stolper på stolpespyd for at opnå en stabil konstruktion. Med stolpespyd bliver stolperne hævet lidt over jorden og er dermed ikke nær så udsatte for vind og vejr som ellers.
Den endnu højere og større terrasse vil have gavn af stolpesko som punktstøbt fundament i jorden. Meget afhænger altså af størrelsen og højden på din terrasse.
Et solidt fundament er roden til meget udendørs hygge!
Videre med terrassen – andre måder at anvende stolpespyd på
En større terrasse kan gøres endnu mere indbydende, hvis den omkredses af et træhegn. Også her kan stolpespyd vise sig nærmest uundværlige.
Stolperne skal sættes ordentligt i jorden. Det er vejen frem – lige meget, om du skal anlægge et redskabsskur eller et mindre hegn i forbindelse med din terrasse.
Danmark bliver undertiden ramt af både storme og heftige regnskyld. Det er her stolpespyd for alvor kommer til sin ret. Det er den optimale form for beskyttelse af fundamentet, hvilket vil redde dig fra mange bekymringer hen ad vejen.
Med stolpespyd sikres der endnu bedre kontakt med jorden og er altså at foretrække – frem for den gode gamle løsning med at hamre stolperne så langt ned i jorden som overhovedet muligt.
Hvis du er typen, der hidtil har støbt stolperne ned i jorden, kan du mange gange slippe noget nemmere omkring arbejdet ved at anvende stolpespyd, når noget skal fastmonteres.
Selv et simpelt tørrestativ kan blæse omkuld – stolpespyd redder vasketøjet.
Sådan monteres stolperne på stolpespyd
Gør dit træ mindre sårbart ved at sætte det i pleje på et stolpespyd. Det er såre simpelt – du får ikke nemmere punktfundamenter, der hæver stolperne over jorden.
- Bank stolpespydet i jorden med en hammer. Beskyt spydet med et stykke træ, så du ikke laver mærker med hammeren.
- Montér stolperne i spydet med skruer. Der er på forhånd lavet huller, så monteringen går nemt og hurtigt.
- Betragt dit indledende stykke arbejde og nyd at du er kommet godt i gang.
Så simpelt er det faktisk at montere stolper på stolpespyd.
Pas på med lukkede hegn
Stolpespyd er velegnede til fx et stakit, hvor vinden kan blæse igennem brædderne. Er der tale om et lukket hegn, vil vinden for alvor mase på – og her kan stolpespyd vise sig at give tabt.
Vinden kan vælte hegnet, hvis fundamentet ikke er solidt nok. Højere og tættere hegn kræver gerne nedstøbning for at sikre den optimale beskyttelse.
Stolpespyd er altså den ideelle løsning til lave hegn med plads til vinden imellem brædderne. Og så har man jo også den fordel, at hegnet ikke blokerer totalt for udsigten.
Du skal også regne selve grundens beskaffenhed med ind i ligningen. Der er selvfølgelig stor forskel på at forankre stolper i sandet jord i forhold til klippegrund.
Nogle gange kan du nøjes med grave stolperne godt ned og stampe jorden grundigt rundigt omkring. I de fleste tilfælde skal der dog mere solide løsninger til, hvis konstruktionen skal holde i længere tid.
Hvis du ikke vil anvende stolpespyd
Der er altid andre veje at gå i forhold til byggeprojekter. Stolpespyd behøver slet ikke være den eneste løsning, når der skal anlægges terrasse.
Er du ikke overbevist om, at stolpespyd vil give dit byggeris fundament tilstrækkeligt med stabilitet, kan du også gøre brug af jordskruer. Kort fortalt er der tale om meget tykke skruer med gevind, der skrues ned i jorden og derved giver solid forankring – fx til et terrassefundament.
Stolpebærere, der ligeledes graves ned i jorden, giver også rigtig god kontakt med jorden, samtidig med at stolperne hæves.
Lav grundig research i forhold til, hvad der vil være den bedste løsning for dit terrasseprojekt. Der er altid flere veje at gå.
Bonustip: En ukrudtsdug vil gøre underværker
Placeringen af din terrasse er naturligvis det første, du skal gøre dig klart. Herefter skal der sandsynligvis bygges en træramme som den nederste fundamentale del.
Underlaget spiller ikke den store rolle, da der som bekendt er løsninger i forhold til at skabe et holdbart fundament i alle tilfælde. Ukrudt vil dog altid presse sig på nedefra – uanset hvilket underlag du anlægger terrasse på.
Løsningen er faktisk ganske nem: Læg en ukrudtsdug forneden, som holder uønsket plantevækst nede. Der er intet så dejligt som at bruge terrassetiden på hygge i stedet for at kæmpe en endeløs kamp imod ukrudt.
Byg terrasse med omtanke og find vaterpasset frem. Et grundigt stykke arbejde kan holde i rigtig mange år og vil vise sig det hele værd, når familien nyder endnu en grillaften i det fri.
Men den optimalt anlagte terrasse kan faktisk anvendes på alle årstider. En overdækning, terrassevarmer, et læhegn, lune tæpper og parasoller kan hjælpe mod både sol, varme, blæst og regn.
Udemennesker finder altid en måde, hvorpå de kan opholde sig i deres rette element. Du kan finde mange flere tips og tricks til terrassen og haven her på siden!