Hvis du vil bygge terrasse i træ, har du flere muligheder, når det kommer til valg af materialer. Naturens helt eget træ kræver vedligeholdelse, og det har du måske ikke tid og kræfter til. En terrasse komposit kan være løsningen.
Men hvad er komposittræ helt præcis?
Det kommer vi nærmere ind på i den følgende artikel. Det siger næsten sig selv – men der findes ikke byggematerialer, som kun rummer fordele.
Det er derfor med at skyde sig ind på, hvad der egner sig bedst i dit tilfælde. En terrasse er fx udsat for en del slid fra vind og vejr. Du kommer ikke udenom en vis grad af vedligeholdelse.
Træ er et sart materiale, som reagerer i takt med fugtigt, varmt og tørt vejr. Der er virkelig mange faktorer at være opmærksom på, hvis du vælger træ som byggemateriale.
Komposittræ er et forarbejdet materiale, der måske ikke har det helt rette og autentiske look. Til gengæld kræver det langt mindre vedligeholdelse, når terrassen af komposittræ først er anlagt.
Komposittræ skåret ud i pap
Komposittræ består både af træ, plastik og bindemiddel. Det er et nøje sammensat byggemateriale til gavn for dig, som ikke ønsker at lægge alverden af tid og penge i vedligeholdelse, når først terrassen er bygget.
10% bindemiddel, 30% plastik og hele 60% træ lyder den magiske formel. Træet spiller altså hovedrollen, og anvendelsesmulighederne er også præcis de samme. Hvad der kan bygges med naturligt træ, går også an med med komposittræ.
Komposittræ er i sagens natur kunstigt. Dog har man søgt at skabe et look, som også kan tilfredsstille den kræsne æstetiker. Og så gør det heller ikke noget, at man ikke skal skifte terrassebrædderne ud med jævne mellemrum.
Det kræver minimal vedligeholdelse og rengøring, når først komposittræet er på plads. Du kan derfor smække benene op og nyde det gode vejr, når terrassen er på plads.
En terrasse komposit skal vaskes og rengøres for at gøre den indbydende
Selvom du bygger med det brugervenlige komposittræ, skal træet stadig vaskes og rengøres jævnligt. Det er dog heller ikke nær så tidskrævende som egentlig vedligeholdelse og udskiftning af brædder.
Hav kost, spand og klud indenfor rimelig afstand, så terrassen lige kan få en hurtig kærlig hånd, når du venter pænt besøg. Du behøver aldrig tænke over at påføre maling eller olie, da kompositbrædder er forarbejdede efter alle kunstens regler på forhånd.
Du skal kun besvære dig med at feje blade og andet skidt væk fra terrassen, hvorefter det er nemt lige at tage gulvskrubben og polere kompositbrædderne, så de skinner.
Så nemt er det faktisk at have med komposittræ at gøre. Der vil gå mange år, før du skal kigge på renovering og udskiftning af brædder. Til den tid kan det endda være, at du for længst er flyttet, og en ny ejermand nyder godt af terrassen i komposit.
Derfor skal du bygge med komposittræ
Nu hvor du allerede har fået en del gode grunde til at anvende komposittræ til forskellige byggerier, kan vi ligeså godt gå videre ned ad samme vej. Hvis du ønsker at blive endeligt overbevist, får du her flere fordele ved komposit.
For at det ikke skal være rosenrødt det hele, remser vi også nogle ulemper op til sidst.
Terrasse komposit – Et miljørigtig valg
Det er altid på sin plads at tænke på, hvad der er bedst for miljøet. Også når du bygger terrasse og skal vælge materialer. Træ med betegnelsen komposit indeholder langt færre giftige tilsætningsstoffer end eksempelvis trykimprægneret træ.
Komposittræ er med andre ord også et bæredygtigt valg, selvom det er kunstigt forarbejdet. Du kan endda købe udgaver af materiale, som er skabt af genbrugsmaterialer.
Du kan slå et slag for den gode sag ved at bygge med komposit og spare dig selv for en masse tid, besvær og penge på den lange bane. Det er da noget, der passer rigtig godt ind i den tid, vi lever i.
Irriterende smådyr bryder sig ikke om komposittræ og dets sammensætning
Der kan gå sultne insekter i træ, som bare ligger og venter på at blive fortæret. Komposit er dog – heldigvis – ikke et materiale, som fx termitter har lyst til at sætte tænderne i.
Også af den grund vil terrassen holde længere med dette forarbejdede materiale. En vis del af kunstighed betaler sig med andre ord. Hvepsene vil dog nok stadig sværme om ørene på dig en varm dag i august – men det problem findes der heldigvis også løsninger på.
Derfor holder komposittræ længere end andet træ
Der går ikke råd i brædder af komposit. Du skal ikke bekymre dig om brædder, der bliver blødere med årenes gang. Den grundige forarbejdning sikrer, at træsammensætningen ikke rådner – også selvom der skulle være tale om en særligt våd og solfattig sommer.
Smid bare sko og sokker
Væk er splinter og knaster, når du bygger med komposittræ. Det gør selvfølgelig også, at der går noget ægthed fløjten – men fordelene ved et mere ensartet træmateriale opvejer ulemperne i mange tilfælde.
En terrasse nyder man som regel, når solen er fremme, og varmen bager over lille Danmark i sommermånederne. Det kalder selvfølgelig på at smide både sko og strømper.
En terrasse med kompositbrædder er drømmen for enhver barfodet gæst. Væk er de irriterende knaster og splinter, der altid vil opstå på terrasser i naturligt træ.
Terrasse komposit – Visse ting at have med i sine overvejelser
Komposittræ er altså et dejligt nemt materiale at anvende i sit byggeri. For at give dig de bedste muligheder for at træffe det helt rette valg, følger her en række ting, som også er værd at have med i sine overvejelser.
Pas på med havegrillen
Kompositbrædder suger ikke fugt og vand til sig som almindeligt træ. Det er der naturligvis kæmpe fordele ved – men medaljen rummer også en bagside.
Åben ild på terrassen en varm og tør sommer stiller altid krav til, at man tænker sig godt om. Brandfaren er lige en tand større, hvis der er åben ild i forbindelse med terrassen i komposit.
Glat og fint træ giver mulighed for ridser og skrammer
Kompositbrædder er fine og blanke fra produktionen. Det er dejligt og gør det nemt at holde materialet rent og pænt. Ridser og skrammer har dog lettere ved at opstå af den grund.
Hvis du vil bevare komposittræets nydelige overflade, er det derfor med at overveje hvilket fodtøj, der betræder det. De høje stiletter vil sætte sine spor. Men hvorfor skulle man også beholde dem på, når man skal slænge sig i de behagelige terrassemøbler?
En terrasse komposit koster lidt mere end andre materialer
Du skal have en lidt større pengepung frem, hvis du ønsker at erhverve dig brædder af komposit. Prisen er generelt en tand dyrere end ved trykimprægneret træ.
Ulemperne opvejes dog i det lange løb, når du indser, at der ikke skal nær den samme vedligeholdelse og udskiftning til på sigt.
En varm sommer giver varme brædder
De bare fødder kan blive sat på lidt af en prøvelse, hvis solen bager ned fra en skyfri himmel i juli. Mørke kompositbrædder suger nemlig al den varme til sig, som de kan komme i nærheden af.
Det kan derfor blive i raskt løb, at man finder hen til terrassens bedste liggestol. Dog skal man ikke bekymre sig om splinter i fødderne på sin vej til den perfekte afslapning i sommerferien.
Nu ved du, hvad komposittræ er for en størrelse! Så er det bare med at træffe det rigtige materialevalg i dit tilfælde.
Lær mere om komposittræ i artiklen her.