Lærketræ terrasse

Fordelen ved at vælge en lærketræ terrasse

Lærketræ er et meget stærkt materiale at bygge terrasse med. Det fås i flere forskellige varianter. Du kan fx gå efter sibirisk lærketræ eller den europæiske art.

Det er helt på sin plads at gennemgå de materialer, man overvejer at bygge terrasse med, grundigt. Lærketræ er en trætype, som er både slidstærk, langtidsholdbar, visuelt pæn og til at komme i nærheden af med de fleste terrassebudgetter.

Her gennemgår vi dine forskellige muligheder, når det kommer til lærketræ på terrassen. Der er noget for enhver smag.

Lærketræ terrasse – Et solidt valg

Der er som sagt flere fordele ved at bygge med lærketræ. Derfor er det et oplagt valg af træ til terrassen. Du kan vælge at kombinere det slidstærke med noget, der også er flot for øjet.

Når du har med træ at gøre, er det vigtigt at bære sig fornuftigt ad i forhold til konstruktionen af terrassen og vedligeholdelse. Træbrædder skal ikke i direkte kontakt med jorden og har heller ikke godt af lange perioder med fugt og vand.

Jævnlig vedligeholdelse med olie og træbeskyttelse vil gøre underværker. Der skal pusles og plejes om træbrædderne for at få dem til at holde i mange år frem.

Naturlig patina på terrassen har de fleste dog ikke noget imod.

En guide til at vælge den rette træsort

Sibirisk lærk – Det mest slidstærke træmateriale

Lærketræer i Sibirien er udsat for ekstrem kulde i løbet af året. Der er dog også meget varme perioder om sommeren, hvilket giver optimale vækstbetingelser for et slidstærkt træmateriale.

Sibirien har ikke kun noget at gøre med arbejdslejre for politiske fanger i Rusland. Her findes også store arealer med lærketræer, som bliver brugt til at bygge terrasser med i store dele af verden.

Grundet de periodevis meget lave temperaturer går lærketræer nærmest i dvale om vinteren. Det sænker deres vækst betydeligt, og træerne vokser meget langsomt.

Det medfører, at der dannes meget tætte årringe, som ligger til grund for træ af ekstrem stor slidstyrke. Det siger også sig selv, at sibirisk lærk fra naturens side er designet til at modstå langt mere end det danske klima kan byde på.

Stor træstyrke til en rimelig pris

Den sibiriske Taiga er betegnelsen for de enorme skovområder, hvor lærketræerne findes. Der er derfor rigeligt med plads til, at de kan vokse frem i et roligt tempo.

Det er ikke en sjælden træsort, vi har med at gøre. Sibirisk lærk fås hos mange danske trælasthandler – du har sikkert allerede betrådt gulve af sibirisk lærk på mere end én træterrasse her til lands.

Sibirisk lærk er faktisk så stærkt fra naturens egen hånd, at det næsten kan tage kampen op imod trykimprægneret træ. Hvis du vælger at bygge med materiale, der ikke er forarbejdet, skal du dog afsætte tid til vedligeholdelse, pasning og pleje.

Hvis det sibiriske lærketræ på terrassen skal i direkte kontakt med jorden, bør du bruge den trykimprægnerede udgave. God ventilation imellem brædderne er også af højeste vigtighed. På den måde undgår man nemlig, at fugt og vand samler sig.

Bearbejdning og beskyttelse af sibirisk lærk

Nu bliver det lidt teknisk: Kerneved er betegnelsen for den inderste del af stammen på et træ. Der er tale om en død del af træet, der har udtjent sit formål. Efterhånden som stammen vokser sig tykkere, bliver der mere og mere kerneved inderst inde.

Sibirisk lærk har en stor andel af kerneved på grund af den langsommelige vækst. Dette giver en langt større holdbarhed end fyr og gran. Helt op på siden af trykimprægneret fyretræ kommer man dog ikke med naturligt lærketræ.

Lærketræ kan også trykimprægneres – dog kun i den yderste del, hvilket giver en begrænset effekt. Der er derfor fornuft i at bygge terrasse med flere forskellige slags træ, hvis dele skal i direkte kontakt med jorden.

Det gælder ved alt byggeri med træ, at man laver en konstruktiv beskyttelse. Dette indebærer ventilation af træet og bortledelse af vand. I særligt regnfulde perioder kan det tilmed være en rigtig god idé med manuel fjernelse af vand. Det vil gøre underværker for træterrassen.

Træ vil med tiden fremstå mere og mere gråligt. Processen kan dog sænkes med træbeskyttelse – enten i den heldækkende eller transparente udgave. Sibirisk lærk er svær at behandle med vandbaseret træbeskyttelse.

At bygge med dansk lærk

Dansk lærketræ er også meget velegnet til udendørs byggeri. Du opnår ikke helt den samme slidstyrke og holdbarhed som med sibirisk lærk – men mindre kan også gøre det. Hertil skal anføres, at du i alle tilfælde bør behandle træet med enten maling eller olie.

I forhold til sibirisk lærk er den danske variant noget billigere, så der er klart flere brædder at komme efter for pengene. Der er også noget over, at materialerne på din terrasse alle er fremstillet i Danmark. Autenticitet spiller en stor rolle for mange terrasse-entusiaster.

Ingen farlige stoffer i træet

Dansk lærketræ bliver i øvrigt markedsført som et mere miljøvenligt og sikkert materiale end sibirisk lærk. De danske brædder skal certificeres, før de kan sælges som autentisk dansk lærk.

Sibirisk lærk får nogle steder skyld for at indeholde skadelige radioaktive stoffer, hvilket ingen naturligvis ønsker skal have en plads på deres terrasse.

Ved at købe dansk lærketræ støtter du i øvrigt det nationale erhvervsliv til forskel fra, hvis du går andre og mere eksotiske veje. Du får brædder i særdeles høj kvalitet for en rimelig pris i de danske byggemarkeder.

Mere inspiration til terrassen

Lærketræ terrasse – Anvend FSC og PEFC certificeret lærketræ

FSC og PEFC er betegnelserne for bæredygtigt og miljørigtigt træ. Det er disse certificeringer, du skal holde øje med, hvis du ønsker at gå den grønne vej, når du bygger terrasse.

At købe træ indebærer en forpligtelse overfor den verden, vi lever i. Der er heldigvis kommet maksimalt fokus på at skåne naturen for den forurenelse og forurening, den tidligere er blevet udsat for.

Du kan træffe et aktivt valg til efterfølgelse, når du kun køber træmateriale, som beviseligt ikke ligger naturen til last. FSC og PEFC-lærketræ kommer fra skove, hvor bæredygtigheden er i fokus.

En ansvarlig skovdrift vil sørge for, at der også er træ nok til de kommende generationer. Man fælder ikke bare store arealer for hurtig profit – men har også fokus på det omkringliggende miljø og de konsekvenser rydningen har for dyrelivet.

Der fældes ikke mere skov, end der kan plantes og reproduceres. Dette er absolut også pointer, som er værd at have med i sine overvejelser, før man køber træ til terrassen.

Lærketræ terrasse – Vælg helt rigtigt

Der er altså mange faktorer, der spiller ind, når du skal vælge lærketræ. Skal det være holdbarheden, miljørigtigheden, budgettet eller andet, der bestemmer, hvad du vælger.

Vi anbefaler, at du lander på en løsning, som du både kan være bekendt overfor miljøet, pengepungen og din æstetiske sans. Et er helt sikkert: Du kommer ikke til at gå helt galt i byen, hvis du vælger lærketræ til terrassen.

Pas på, når du anlægger terrasse, da lærk godt kan have en tendens til at flække i enderne. Køb derfor hellere lidt for meget end for lidt træ. Det er altid rart at have noget ekstra at arbejde med.

Du kan finde guides til, hvordan du indretter dig på terrassen ved at klikke rundt her på siden. Vi kommer også ind på forskellige stilarter på terrassen.

Med lærketræ får du et solidt fundament, som vil holde i mange år frem. Især, hvis du giver dig tid til vedligeholdelse cirka en gang årligt.