Terrasse ramme – Opnå en stabil terrasse

Terrasse ramme – Opnå en stabil terrasse

At bygge en langtidsholdbar og sikker terrasse afhænger i høj grad af, om fundamentet er stærkt nok. Her guider vi dig igennem den indledende proces, der indebærer at konstruere terrasse ramme.

En terrasse ramme er en vigtig del af fundamentet på din terrasse. Du kan spare dig selv for rigtig meget besvær, hvis du gør dig umage under den indledende byggeproces.

At konstruere sin egen terrasse ramme behøver slet ikke være så svært, som man måske går og tror. Derfor får du her gode råd og vejledning til at komme i gang med dit byggeri på sikker vis.

En terrasse ramme som bærende del af fundamentet

Hvis man vil have endnu mere ud af sit udeareal, så er en terrasse den sikre vej at gå. Du kan med relativt simple mider opnå en stabil terrasse, der hviler på sikker grund. Nogle foretrækker fliser – mens andre sværger til træ. Der findes ikke noget rigtigt eller forkert: Du skal bygge med præcis de materialer, som lever op til dine krav.

En træterrasse er naturligvis noget mere sart end en terrasse af sten. Træ er bare et meget mere rart materiale at opholde sig på end fliser, der godt kan være noget kolde i deres udtryk.

Før du kan lægge de ønskede brædder på din terrasse, skal der konstrueres et solidt fundament med bl.a. en træramme. Hvis man kan bygge en ny terrasse ovenpå en eksisterende af fliser, gør det processen noget nemmere. Ellers må man i gang med at grave ud, så der kan blive tale om en helt ny terrasse, hvor der bare var have før.

De rigtige materialer, som tåler et barskt klima

Når man skal bygge terrasse, gælder det om at overveje tingene godt igennem. De rigtige materialer er alfa og omega, når der skal bygges udendørs. Du kan selvfølgelig vælge det billigst mulige. I det tilfælde skal du dog ikke gøre dig forhåbninger om en terrasse, der holder i mange år.

Hvis du skruer en smule op for budgettet, så er der penge og tid at spare på sigt. Du kan trygt smække benene op i liggestolen og glemme alt om vedligeholdelse lige foreløbig. En god terrasse er en holdbar terrasse. Vælg derfor træmaterialer af god kvalitet, så de ikke tager skade af hverken sol, frost eller vand.

Selvom man kan bygge billigt og hurtigt, er det ikke altid det rette at gøre. Du får meget mere gavn af terrassen på sigt, hvis den kan modstå det fugtige og kølige nordiske klima. Der findes og træbrædder, som patinerer væsentligt flottere end andre typer.

Hastværk er lastværk. Du bør altid sætte dig grundigt ind i, hvordan man skal behandle de materialer, der tages i brug. Hellere bruge en dag for meget end en dag for lidt på terrasseprojektet. Din terrasseramme skal ihvertfald under alle omstændigheder bestå af imprægneret træ, fordi der er direkte kontakt med jorden.

Terrasseramme – Fra start til slut

At udarbejde en plan

Hvor stor skal terrasse være? Hvad skal den bruges til? Hvor skal den ligge? Hvilke materialer skal anvendes? Vil man have en hævet terrasse? Hvordan får man mest muligt ud af solens bane? Vil man være så fri for vedligeholdelse som overhovedet muligt?

Der er RIGELIGT at tage højde for, når man skal træffe beslutninger om sin fremtidige terrasse. En terrasse ramme skal ikke bare opføres før der er styr på alt det grundlæggende.

Din terrasse bør optimalt set placeres i forhold til Solens bane. Man kan ikke trylle sollys frem, hvis det er gemt bag bygninger eller træer. Til gengæld er der rigeligt med muligheder for at få ly fra sol ved hjælp af parasoller, markise eller overdækning af en del af terrassen.

I nogle særlige tilfælde er der endda mulighed for at bygge hele to terrasser. Hvis man har plads på begge sider af huset, er det meget muligt, at man får gavn af Solen både morgen og aften.

At bygge sin terrasse – Trin for trin

Et terrasseprojekt følger grundlæggende den samme formel. Du kan derfor tage udgangspunkt i følgende fremgangsmåde, der skitserer de grundlæggende skridt på vejen mod en solid og flot udført terrasse.

Udgravning under terrassen

Her tager vi udgangspunkt i, at din terrasse skal opføres helt fra bunden. Når der ikke er noget som helst fundament i forvejen, går første skridt naturligvis gennem udgravning af grunden.

Der skal først graves omkring 20 cm dybt. Grav under hele området, som terrasse skal lægges på. Man kan med fordel gøre brug af grus under konstruktion og terrasse ramme. En fiberdug sikrer i øvrigt, at gruset forhindres i at synke ned i jorden. Dette giver et stabilt underlag, som er af højeste vigtighed.

Et løst underlag gør det nødvendigt at grave dybere end 20 cm ned. Det absolut afgørende er, at terrasse kommer til at ligge jævnt og godt.

Gruset bredes ud

Disse indledende skridt kan meget vel være de vigtigste overhovedet. Uden et solidt konstrueret bærende fundament, kan du godt glemme alt om en terrasse med lang levetid. Det bliver endog rigtig besværligt at rette op på eventuelle fejltrin her senere hen.

Bred gruset ud imens du sikrer dig, at det hele er fuldstændigt i niveau. Du kan gøre brug af et langt vaterpas for at sikre dig et ensartet udtryk. Laser til et præcist niveau på en større terrasse kan også vise sig nødvendigt.

Fliser som bærende element for din terrasse ramme

Her ser vi på en løsning med fliser som bærende element i samarbejde med en terrasse ramme af strøer. Læg fliser ud med lige stor afstand, som de underliggende brædder skal hvile på. Det er muligt at justere terrassens højde ved at lægge støre eller mindre fliser under den valgte terrasse ramme.

Fliserne bør placeres med ca. en halv meters afstand til hinanden. Des mere nøjagtigt mønster, de bærende fliser lægges i, des større stabilitet får din terrasse i sidste ende.

Det er et nøjagtighedsarbejde af de helt store at få en terrasse ramme til at ligge fuldstændig i vater ovenpå et fundament af bærende fliser. Et vaterpas, tålmodighed og god fornemmelse for præcision hjælper dig til et tilfredsstillende resultat.

At lægge sin egen træterrasse

Endetræet bør skjules for et pænere design

En terrasse ramme, der skjuler ende stykkerne på træbrædderne er at foretrække. Det kræver selvfølgelig lidt arbejde at konstruere sådan et design. Med en fuldendt terrasse rammer, der danner omridset af terrassen, er det tid til at lægge terrassebrædder på.

Husk, at det nu er sidste chance for at gøre noget ved det underliggende fundament. Når første brædderne er lagt, bliver det rigtig vanskeligt at rette op på tidligere fejltagelser. Du bør derfor dobbelttjekke, at alt er, som det bør være, før du går videre.

Terrassebrædderne lægges på plads

Hvordan de valgte terrassebrædder præcis skal lægges på plads, afhænger meget af den valgte type. Som hovedregel bør brædderne aldrig lægges helt tæt, da træet skal have mulighed for at ‘arbejde’ lidt med vejret. Træ vil trække sig sammen og udvide i takt med vådt og tørt vejr.

Man kan også vælge at gøre brug af kompositbrædder, som er en kunstigt fremstillet løsning. Her får du 60% træ, 30% plastik og 10% bindemiddel. Dette materiale kræver kun minimal vedligeholdelse. Designet ligner i øvrigt naturligt træ, så der er egentlig ikke så meget at tænke over, hvis man vil slippe med et minimum af arbejde efter terrassen er bygget færdig.

Ellers skal man selvfølgelig give sig tid til at svinge penslen med træbeskyttelse og olie. Der er visse brædder, som optimalt set skal have en omgang olie lige efter anlæggelse. Gør dig klogere på, hvad det valgte materiale kræver for at opnår en terrasse med lang levetid.

God fornøjelse med at konstruere en terrasse ramme, der vil danne solidt fundament i mange år frem i tiden.