Terrasse på skrånende grund - Gode muligheder for originalitet

Terrasse på skrånende grund – Gode muligheder for originalitet

Terrasse på skrånende grund kan udgøre et problem, hvis den får en højde på mere end 30 cm. over naturlig grund. Du bør derfor sætte dig grundigt ind i byggereglementer, før du anlægger terrasse.

En terrasse på skrånende grund behøver dog ikke kun være et problem. Faktisk indebærer det nogle gode muligheder for at konstruere et helt særligt og originalt udemiljø.

Man kan ligefrem anlægge en terrasse i flere niveau, når den skal bygges i en have, der skråner. Den kan tilmed udstyres med plantekasser i flere etager.

Ejere af haver med skråning, kan med stor fordel læse videre her.

Terrasse på skrånende grund – Fordele og ulemper

Man bør tænke ud af boksen, hvis man vil anlægge terrasse på en skrånende grund. Det er i sagens natur ikke nemt at bygge på en bakke, så hvad kan egentlig gøre projektet muligt i sidste ende?

Hvis haven skråner, er huset sandsynligvis bygget med en god udsigt over haven. Noget, som man naturligvis kan få endnu større gavn af med en terrasse.

Der findes terrasser lavet af moduler, så du på den måde kan få byggeriet til at passe på din grund. Skråningen kan imødekommes ved hjælp af stolper, som selve fundamentet hviler på for en del af terrassens vedkommende.

Opbygning af en terrasse på skrånende grund

Det har alle dage været forbundet med en del besvær at anlægge terrasser på skrånende grunde. Der findes heldigvis let tilgængelige muligheder for alligevel at få projektet op at stå.

Du kan finde modulsystemer, der gør det muligt at designe sin terrasse for derefter at montere den på bare et par dage. Det er muligt, selvom man ikke har prøvet det før.

Man kan skræddersy den terrasse, der passer perfekt ind i haven. Du kan fx vælge gelænder med et udseende, som falder i tråd med husets byggestil. En god terrasse springer ikke frem som noget, der er blevet bygget længe efter huset.

Tænk altid på, at en terrasse på skrånende grund også skal passe ind i byggestilen – selvom den bliver konstrueret mange år efter huset.

Se her, hvad der fx er muligt på en skrånende grund

Forskellige terrassesystemer

En terrasse på skrånende grund er selvfølgelig en hård nød at knække. Du skal tænke meget nøje over, hvordan konstruktionen skal foregår, hvis du vil ende ud med et tilfredsstillende og langtidsholdbart resultat.

Heldigvis er du ikke den første, der har stået med samme udfordring. Det gælder om at se fordelene frem for ulemperne. Du kan blive indehaver af en fantastisk terrasse med udsigt over hele haven – og måske endda mere end det.

Det gælder simpelthen om at ramme rigtigt på tegnebrættet for så at fuldføre arbejdet i virkeligheden. Modulterrasser giver mulighed for at anlægge terrasser, hvor andre må give fortabt.

Terrassen kan med en smule forberedende arbejde blive hele familiens samlingspunkt om sommeren. I skal gøre jer det så behageligt som muligt, når solen endelig bryder igennem skyerne og temperaturen tillader spisning under åben himmel.

En konstruktion, der tager højde for hældningen

En terrasse må naturligvis ikke skråne det mindste. Gulvet skal være stabilt og i vater – præcis som på alle andre terrasser. En skråning stiller derfor krav til, hvordan man kan gribe udfordringen an.

Hvis du vælger en terrasse i et enkelt plan, kan opgaven klares med stålben, der løfter en del af terrassen op i niveau. Det giver eventuelle børn i huset mulighed for at anlægge en hule under selve terrassen. På den måde kan man jo også udnytte al plads.

Man kan også vælge at gå med den lidt mere avancerede løsning at bygge en terrasse i flere etager. Forestil dig lige nogle arrangementer, man ville kunne holde, hvor en del af terrassen er hævet over de andre.

Man kan få plads til større selskaber i sin have, hvis man fylder en skråning ud med terrasse i flere etager. Det kan endda blive til en urtehave, der rummer grøntsager og andet spiseligt fra top til tå i plantekasser.

Byg terrasse med holdbare materialer

En terrasse i Danmark stiller altid store krav til træets holdbarhed. En terrasse på skrånende grund er ingen undtagelse – snarere tværtimod. Vind og vejr vil altid sætte sit præg, som somrene og vintrene passerer.

Du gør klogt i at lade terrassen hvile på stålstolper i stedet for træ, hvis terrassen skal hæves i niveau. Omvendt bør du altid anvende trykimprægneret træ til udendørs byggeri – især hvis der er direkte kontakt med jorden nedenunder.

Der er en særlig charme ved at bruge naturligt træ, når man bygger terrasse. Det rummer dog også visse udfordringer og stiller under alle omstændigheder krav til jævnlig vedligeholdelse.

Få dit træværk til at holde sig friskt i længere tid

Et tjek af terrassen før sæsonen kan forlænge levetiden væsentligt. En god træbeskyttelse er alfa og omega for at holde råd og svamp på afstand. Det er i øvrigt væsentligt med efterbehandling, når terrassen netop er færdigkonstrueret.

Fugt og vand er den sikre vej til mange problemer på terrassen. Hvis du ikke giver træet olie, så fugt forhindres i at trænge ind i træet, holder det ikke længe. Du vil blive tvunget til at udskifte brædder med jævne mellemrum – eller endnu større reparationer, hvis uheldet er ude.

Jævnlig rengøring af brædderne vil faktisk gøre underværker for dit træværk. Efter heftige regnskyld er det en god idé at feje vandet væk, så træet ikke står under vand i længere tid ad gangen.

Ellers er det frem med penslen og træbeskyttelsen. Du kan gøre det til en fast tradition at indvie terrassen hver påske. Det er gerne her, vejret for alvor begynder at vise sig fra sin mildere side i Danmark.

Et hegn på skrånende grund

Et hegn om terrassen giver læ og sikkerhed

Særligt terrasser anlagt på skråninger stiller krav til sikkerheden. Afhængigt af, hvor langt der er ned, kan der blive brug for hegn, der afgrænser terrassen. Især hvis der er børn i huset, er det nærmest en nødvendighed.

Det har så også den fordel, at man kan lukke af for vinden fra siderne i varierende grad. Hvor højt hegnet skal være, har meget at gøre med, om udsigten skal bevares til alle sider.

Du kan få et terrassehegn i nøjagtigt det udseende, du efterspørger. Man kan endda vælge at gå med glashegn, der både forhindrer vinden i at trænge igennem – og på samme tid have noget nær fuld udsigt over hele haven.

En kompositterrasse sparer dig for vedligeholdelse

Komposit er et materiale, som består af både træ, plastik og bindemiddel. Det bliver mere og mere populært at anlægge terrasse med, da det ikke stiller krav til vedligeholdelse.

Du kan blive fri for, at der går råd i træet efter mange år under åben himmel. Forestil dig, at du bare kan konstruere terrassen og derefter glemme alt om at gøre mere ved den – udover at finde liggestolen frem og smække benene op, så snart solen er fremme.

Komposit kan designes med mange forskellige mål, typer og varianter. Du kan ligefrem købe terrassebrædder, der kan vendes. Én side er glat og den anden med riller. Det indebærer visse fordele, hvis man leve med en terrasse, der ikke er designet af 100% naturligt træ.

Du vælger komposit, hvis du ikke ønsker at få splinter i fødderne om sommeren. En modulterrasse i flere etager og på stolper tillader dig at bygge på en skrånende grund.

Det kræver blot en smule forestillingsevne at få en fuldt funktionel terrasse op at stå – selv på en grund med skråning.