Terrassehegn

Terrassehegn – vælg det perfekte hegn til terrassen

Terrassehegn er generelt en rigtig god investering til terrassen i Danmark. Blæst kan ødelægge enhver god sammenkomst, så det er værd at gøre sig sine forholdsregler.

Men hvilken type hegn til terrassen skal man så vælge? Du har et væld af muligheder til rådighed, så det er bare med at lægge til og trække fra for at nå frem til den bedste løsning til netop din terrasse.

Der er nogle, som foretrækker et rækværk af træ, fordi det står godt til resten af terrassen. Og så er der dem, som ikke vil have deres udsyn på terrassen spoleret.

Du kan ligeså vel bygge et hegn af glas som den massive løsning med træ. Det er op til dig, om du ønsker at kunne se igennem eller ej. Naboens nysgerrige blikke kan selvfølgelig også spille ind, når der skal vælges terrassehegn.

Her får du den ultimative guide til valg af terrassehegn. Vi skal både kigge på pris, samt fordele og ulemper ved de enkelte valg. Hvis du står og overvejer hegn til terrassen, er det derfor lige her, du skal læse med.

Var det noget med et bambushegn?

Terrassehegn – Skærm af for blæsten og skru op for hyggen

Solen skinner fra en skyfri himmel, og temperaturen er skruet godt op. Det er sommerferie. Familien kommer på besøg. Terrassen skal vises frem i al sin skønhed.

Men så blæser det pludselig op!

Servietterne på det nydækkede frokostbord blæser væk, og det er nu knapt så oplagt med frokost i det fri. Derfor trækker I indenfor og lader terrasse være terrasse.

Blæsten har ødelagt endnu en hyggelig komsammen under åben himmel.

Du skal simpelthen have bygget dig et terrassehegn, så den susende vind ikke på samme måde kan være til besvær. Der er også andre gode grunde til at adskille terrassen fra haven med hegn.

Hvad end grunden er til, at du vil investere i et terrassehegn, så finder du info i denne artikel.

Artiklen er delt op i følgende fire hovedafsnit:

  • Glasafskærmning til terrassen
  • Terrassehegn af træ
  • Terrassehegn af jern
  • Andre måder at skærme terrassen af på

Glasafskærmning til terrassen

Du får både læ og lys, hvis du vælger en glasafskærmning som terrassehegn. Samtidig med at det holder nysgerrige blikke væk, vil et terrassehegn af glas ikke forhindre lys i at trænge igennem som, hvis du valgte et massivt hegn.

Glashegn fås med både mat, røget eller helt klart glas. Der er også glas med markeringer, så man ikke er i tvivl om, at det er glas – også selvom det er helt nypudset.

Alle typer terrasser kan have gavn af et glashegn. Det kan tjene som sikkerhed på den hævede terrasse, så der ikke er frit fald ned for små børn. I det tilfælde er det så absolut på sin plads med robust glas, der kan tåle lidt af hvert.

En vildfaren bold bør aldrig kunne forvolde skade på terrassens glashegn. Derfor er det lidt af et puslespil at vælge helt rigtigt. Man skal stadig kunne mærke lyset igennem glasset, selvom det skal være meget robust.

Du kan få et stilrent og moderne terrassehegn for få penge. Glashavehegnet er perfekt egnet til at skabe et lukket miljø på terrassen, samtidig med at lyset ikke lukkes ude.

Du får hegn i mange forskellige størrelser. Ofte er der boret for, så det er meget nemt at sætte op selv. Kig efter om det er sikkerhedsglas, som yder maksimal beskyttelse på terrassen.

Kurvet glas er løsningen til dig, som ikke ønsker skarpe hjørner på din terrasse. Det koster en smule ekstra med runde hjørner, men vil være det hele værd, hvis udseende betyder meget for dig.

Poolen skal naturligvis også hegnes ind med glas

Priseksempler på terrassehegn af glas

Med rustfri stolper bliver du fri for mange bekymringer, når regnen falder ned. Det er en noget, som er værd at betale ekstra for, da det giver hegnet en del flere leveår.

Du får hærdet og klart glas på op til en meter i bredden. Med klart glas skærmer du af for vinden samtidig med, at udsigten ikke forstyrres på nogen måde.

Både stolper og glas kræver løbende rengøring, hvis hegnet skal ses fra sin bedste side. Og så holder det også noget længere.

Her er tale om 6 mm sikkerhedsglas i en aluskinne. Monteringen går derfor meget nemt. Glasset er hærdet – men ikke lamineret, så det går ikke an som værn på trappegelændere og altaner.

Absolut en god løsning for billige penge.

Hærdet glas i smoke-modellen, som er at betegne som røgfarvet glas. Det ser bedre ud, end det lyder. Hvis du ikke er ude efter helt klart glas, er dette bestemt en løsning, der er værd at gå efter.

Her er endda tale om et vedligeholdelsesfrit hegn, der vil skabe læ og rum på din terrasse i mange år frem.

Hærdet glas til terrassen – En sikker løsning

Når der skal hegn på terrassen, skal det først og fremmest være en sikker løsning. Udendørs glas vil/kan naturligvis blive udsat for lidt af hvert. Derfor skal det ikke være glas, der nemt splintrer i tusind stykker.

Hærdet glas er din sikkerhed for, at glasset ikke går nemt i stykker. Skulle uheldet alligevel være ude, vil glasset granuleres i små ufarlige stykker. Der er altså ingen risiko for, at børn vil træde splinter op i fødderne.

Lamineret glas

Lamineret glas er også en løsning, der giver et sikkert terrassehegn. Her får du to lag glas, der er limet sammen om en folie. Hvis glasset brydes, hæfter glassplinterne i folien.

Endnu et eksempel på glas til børnefamilierne derude. En vildfaren bold kan jo ramme hvor som helst.

OPEN AIR vindafskærmning

Hæve/sænke-glas kan denne meget praktiske løsning fra Aluminco bedst betegnes som. Du kan simpelthen justere hvor meget glashegn, der skal være på terrassen alt efter hvor meget, det blæser.

Vindskærmssystemet ses fx på restauranter og caféer på toppen af bygninger, hvor der naturligt nok kan blæse en del vind. Her er tale om et minimalistisk og flot design, som skyder den øverste del op i en trinløs bevægelse.

Open Air hæve/sænke-systemet findes i flere forskellige højder og bredder. Det er en eksklusivt løsning til terrasseejeren med budgettet i orden. Den helt åbne terrasse er oplagt at designe med denne løsning.

Terrassehegn af træ

Er resten af terrassen konstrueret i træ, kan det bestemt være en god idé, hvis dit terrassehegn også er det. Der findes heldigvis rigtig meget at vælge imellem i den forbindelse.

Du kan både få terrassehegn af træ med mellemrum mellem brædderne eller den helt tætte model, som lukker effektivt af for vinden. Et hegn af pileflet kan også komme på tale, hvis terrassen er opført et sted, der er knapt så plaget af vind.

Du bør sørge for, at dit hegn bliver fastmonteret efter alle forskrifter. Der er ikke meget sjov ved at skulle reparere og stabilisere det i tide og utide, fordi vinden spiller ind. Et godt hegn er et stabilt hegn.

Det er naturligvis også muligt at forsyne terrassehegnet med låge, så der ligefrem dannes en indgang til grundens bedste hyggekrog. Du finder låger og stolper i alle størrelser og former. Det er simpelthen bare med at tegne sig en skitse af, hvordan hegnet skal se ud – og så arbejde sig hen imod målet.

Det behøver ikke koste det hvide ud af øjnene at forsyne sin terrasse med et effektivt og flot hegn af træ. Der er gode muligheder – både hvis du bygger selv eller køber dig en færdig model.

Her tager vi dig med ud på en rejse, hvor vi kigger på forskellige terrassehegn af træ. Der er noget for enhver pengepung og smag.

Hvorfor egentlig bygge et træhegn?

Der kan være mange gode grunde til at føje et træhegn til terrassen. I dit tilfælde er det sikkert noget helt specifikt, der spiller ind som den overvejende grund.

Det kan være, du vil opdele haven, så der er naturlige overgange. Køkkenhaven kan fx blive afskærmet fra resten af haven, således at de solbadende og de arbejdende folk ikke kommer til at gå i vejen for hinanden.

Et terrassehegn af træ kan også meget nemt komme til at indgå i resten af haven på en naturlig måde. Hvis du går med farver på træet, som svarer til hvad, man ellers kan finde i haven, vil du få et harmonisk design.

Et skel til naboen kan også opføres som et træhegn. I den forbindelse er det oplagt at dele udgifterne for det gode naboskabs skyld. Husk dog at den slags skal aftales i god tid i forvejen. Byggereglementet skal også tjekkes grundigt efter i sømmene.

Med et terrassehegn af træ til naboen slipper man også for at trimme buske og træer. Det eneste, man skal sørge for er at opføre et stabilt hegn, som kan holde til vind og vejr i mange år frem. Og så er det jo også hyggeligt, at man kan dele en øl indover hegnet, når sommeren rammer Danmark.

Et hegn på 180 centimeter vil give dig noget nær maksimal beskyttelse fra nysgerrige blikke. Vil du bevare noget af udsynet, bør du gå efter lavere løsninger.

Lad os SÅ gå ombord i dine spændende muligheder for at beklæde terrassen med et hegn af træ.

Smart træhegn med indbygget lys

Lamelhegn – Læ, afskærmning og inddeling

Denne type hegn ses på rigtig mange terrasser og har flere anvendelsesmuligheder. Samtidig med at et lamelhegn skaber læ på terrassen, kan det også fungere som skel til naboen eller indramning af haven.

Et lamelhegn er som udgangspunkt helt tæt. Det vil sige, at det ikke er det, du skal vælge, hvis du vil bevare lidt udsigt. Du får privatliv med denne type hegn, så naboen eller forbipasserende på gaden ikke kan følge med i dit terrasseliv.

Du skal huske at vedligeholde et lamelhegn med træbeskyttelse eller olie. På den måde sikrer du dig, at du får en varig løsning, der vil holde i mange år frem.

Vil du sikre dig længere levetid, vælger du trykimprægneret træ, som er forarbejdet til at kunne modstå det danske klima. Råd og svamp holdes effektivt på afstand med en trykimprægnering. Du skal dog stadig afsætte lidt tid til vedligeholdelse alligevel.

Det er langt fra det sværeste i verden at sætte et lamelhegn op. Hegnet består af sektioner, som skal monteres på række(r). Du skal have gravet ud til stolper på forhånd. Når hegnet er monteret, fyldes hullerne med cement.

Og så har du et lamelhegn på terrassen, som forhåbentlig holder i mange år frem og giver dig både læ, afskærmning og opdeling.

Komposithegn – Mange års levetid

Komposit er et nøje forarbejdet materiale, som består af 60% træ, 30% plastik og 10% bindemiddel.

Og hvad skal det så gøre godt for?

Netop fordi komposit ikke er naturligt træ, giver det dig en række fordele. Du skal ikke tænke på vedligeholdelse i nær samme grad som med naturligt træ. Her skal hverken olieres, males eller kalkes.

Rengøring er rigeligt til at holde et terrassehegn i komposit friskt og indbydende. Det er ikke et valg af hegn, som vil tilfredsstille dig, der kun bygger med helt naturlige materialer.

Fordelene opvejer dog ulemperne, hvis du spørger mange kendere derude. Du kan gå med naturens egne materialer og vedligeholde med olie årligt. Eller også går du den lettere kunstige vej og bygger med komposit, der tillader dig at smække benene op i liggestolen mest muligt.

Insekter og svampe kan ikke arbejde sig ind i kompositmateriale. En anslået levetid på helt op til 25 år er derfor ikke urealistisk. Komposit er i øvrigt et miljørigtigt valg, da der ikke er anvendt giftige tilsætningsstoffer.

Ovenikøbet finder man mange kompositbrædder, som er blevet forarbejdet af genbrugsmaterialer. Jo, et terrassehegn af komposittræ er så sandelig en grundig overvejelse værd.

Plankehegn – Den massive løsning

Et godt gammeldags plankehegn er ikke sådan lige at flytte rundt med. Du kan bygge det nærmest lige så massivt, som du ønsker det. Hvis du ikke har mod på at bygge selv, findes der da også masser af færdige løsninger til dig derude.

Du kan vælge at gå med store mellemrum mellem plankerne eller en mere tæt løsning, som tillader knapt så meget gennemtræk og udsyn. Et plankehegn er en solid løsning, hvis du blot ønsket et lavt terrassehegn. Du kan male det i nøjagtig de farver, der passer ind med resten af terrassen.

Pilefelt – Det charmerende havehegn

Pileflet er i sagens natur ikke det mest robuste terrassehegn på markedet. Det egner sig derfor ikke til terrasser, hvor det somme tider kan blæse med uhindret kraft.

Den mere lukkede have kan dog sagtens bære et terrassehegn af pileflet. Her er tale om et charmerende design, hvor de enkelte dele ikke ser 100% ens ud.

Det vil derfor være en klar fordel, hvis hegnet deles op med stolper imellem, så det ikke er meningen, at de enkelte hegn skal hænge sammen uden tegn på forskelle.

Pileflet fås både uden og med ramme alt efter smag og behag. I haven, hvor bambus er en del af bevoksningen, vil pileflet falde naturligt ind. Materialet er fremstillet af ubehandlede naturmaterialer. Fungicid og oliebehandling har gjort sit for at forlænge holdbarheden markant.

Rustikt hegn – Hvis du vil lukke terrassen af

Et rustikt hegn er for dig, der holder af det enkle og rå udseende til terrassen. Du kan lukke terrassen fuldstændig af for vind og blikke udefra med denne løsning.

Hvis vinden på ingen måde skal kunne sætte en stopper for glæden på terrassen, så er et massivt terrassehegn ikke til at komme udenom. Du skaber dig et privat hjørne, hvor ingen eller intet skal kunne forstyrre dig.

Du får denne type hegn i mange forskellige højder, bredder, farve og design. Herefter er det helt op til dig selv, om en anden farve senere skal sætte sit præg.

Terrassehegn af jern

Du skal gå med jernløsningen, hvis du vil have et terrassehegn, som kan holde i et maksimum af år. Her vil en smule (hård) blæst ikke rokke noget som helst ved terrassens hegn.

Du kan finde mange forskellige typer af hegn, som vil passe til måske lige nøjagtig din terrasse. Hvis din grund i forvejen er forsynet med et massivt hegn, vil et terrassehegn i samme stil falde godt ind.

Faktisk behøver du ikke engang tømme sparegrisen for at finde noget, der passer til dine behov. Et massivt terrassehegn fås i alle prislag. Det er bare med at gøre sig klart på forhånd, præcis hvad ens behov er.

Masser af idéer til terrassehegnet

Espalierhegn – Det levende terrassehegn

Et espalierhegn til terrassen er for dig, der ønsker en levende og foranderlig størrelse. Du får en skræddersyet løsning med maskestørrelser for enhver smag.

Et espalierhegn er løsningen, hvis du vil have mest mulig have og stadig afskærmning og læ. Der bliver endda mere og mere læ med årene, da de slyngplanter du forsyner espalierhegnet med, vil vokse sig større og mere tættere sæson efter sæson.

Du skal så også gøre dig klart, at et levende espalierhegn skal passes og plejes med omhu for at opnå det bedste resultat. Du kan beplante hegnet med farvestrålende planter eller dem, som bare dufter afsindigt godt.

Et espalierhegn kan både stå alene eller fungere som front til et mere robust hegn. Hortensia, vinterjasmin, kamæleonbuske og klematis hører alle til de planter, der hellere end gerne vokser løs på denne hegnsløsning.

Kort sagt: Et espalierhegn kan komme til at se ud lige nøjagtig, som du ønsker det. Hvis du vil have et terrassehegn, der forandrer sig sæson for sæson, er dette vejen at gå.

Balusterhegn – Smedet hegn i lakeret stål

Med et balusterhegn får du afgrænsning af terrassen. Det er ikke et hegn, der skaber læ på terrassen. Ej heller en løsning, der forhindrer mange at kigge med.

Det er et lige dele visuelt og funktionelt valg at føre et balusterhegn til sin terrasse. Den hævede terrasse kan have fordel af en afgrænsning. Her kommer denne type terrassehegn til sin klare ret.

Her er tale om et hegn med lang levetid, hvis du køber den rette kvalitet. Det massive design står godt til nogle terrassetyper, mens det vil være malplaceret på andre.

Du kan vælge mellem enkelt- eller dobbeltlåger, hvis du ønsker en total aflukning af terrassen. I det hele taget kan et balusterhegn ses som et samlesæt i lige nøjagtig det antal dele, som du ønsker.

Varmgalvaniseret stål med gelænder af mahogni

Stål holder naturligvis til både det ene og det andet. Stål uden følgeskab af noget andet giver dog et koldt udtryk til terrassen, som ellers burde have et varmt udtryk.

Den høje altan vil have godt af at blive hegnet ind med stil. Det sørger denne løsning for samtidig med, at det giver et stilfuldt udtryk med det tidløse mahogni-gelænder.

Hvis haven i forvejen er lukket godt til af træer og buske, vil et åbent hegn sikre dig overblik. Her får du afskærmning samtidig med at lyset ikke lukkes ude.

Hegn i hulplade – Effektiv rumopdeler

Hvis terrassen ligger tæt op af naboens i fx et rækkehus, kan en hulplade klare arbejdet med at lave opdeling. Hullerne sørger for et vist indfald af lys samtidig med luftgennemstrømning.

Mest af alt tjener hullerne i pladen dog som et visuelt design, der er uendeligt flottere at se på end en hel stålplade. Med rustfrit stål er dette i øvrigt en løsning, der vil holde i mange år frem.

Du kan få hulplader i lige nøjagtig de mål, som passer til opdelingen af din terrasse. Herudover kommer muligheden for at hænge blomster og andet pynt op på dem.

Panelhegn af galvaniseret stål med deko

Deko-stilen på et panelhegn signalerer meget mere stil end de panelhegn, der ikke er pyntet. Her er tale om et absolut prisvenligt terrassehegn, som kan tilføjes slyngplanter og andet godt.

Et panelhegn fås i flere mål og designs. Det kan derfor komme til at passe til lige nøjagtig sådan, som du ser dit færdige terrasseprojekt for dig.

Andre måder at skærme terrassen af på

Er du en 100% haveperson, kan du også ‘hegne’ terrassen ind med naturens levende materiale.

En veltrimmet bøgehæk udgør tæt afskærmning mod vind og vejr, hvis den har nogle år på bagen. Går du med bøgehækken kan det ikke anbefales at plante nye kviste, da de er lang tid om at få fat og for alvor danne læ og tæthed.

Tætte buske, der ikke er bange for at gro til i sommerhalvåret, er en ideel løsning for dig, der bare skal have mest muligt grønt at se på. Du kan få nærmest lige nøjagtig de farver og former, du ønsker.

Hvad med tætte frugtbuske, hvor du har den ekstra bonus, at der vil være noget spiseligt at komme efter i sommerhalvåret?

Du kan plante, klippe og gro til, så der bliver tale om en meget tæt bevoksning, der tilmed kan vokse ret godt i højden, hvis du gøder jævnligt.

Tjek lige denne overdækkede terrasse med alt, hvad dertil hører

Terrassehegn af sommerfuglebusk

Skal der ekstra liv på terrassen er en samling af sommerfuglebuske velegnede som afskærmning fra resten af haven. De bevingede væsner giver dejlige minder om barndommes somre.

Er der små børn i familien, vil de elske, at der sværmer masser af sommerfugle rundt om ørerne på dem, når de har fået legesagerne med ud på terrassen.

Stensætning med prydbuske

Hvis du ikke går efter et decideret hegn i traditionel forstand, kan terrassen også rammes ind af en stensætning, hvor til der kan plantes buske, blomster og planter.

Enkelte af stenene kan ligefrem være hulede, så der bliver plads til regnvand. Dette vil give næring til havens fugle og insekter. For ikke at tale om naboens kat, som også gerne kommer forbi for at drikke sig en slurk.

Prydbuske, der egner sig fortræffeligt til at blive plantet omkring terrassesten fås i alle former, farver og størrelser. Du kan altså på den måde iklæde din terrasse lige nøjagtig de farver, du ønsker.

Over tid vil beplantningen vokse udover stenene og danne et kompleks mønster i naturens helt egen orden. Herved giver du terrassen mulighed for at ændre sig i takt med årenes gang.

Du kan opnå et ganske unikt design på terrassen med store sten hele vejen rundt, der beplantes med slyngplanter, buske og blomster. Det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan terrassen kan komme til at se ud i sidste ende.

Buksbom kan også danne ramme om en terrasse med naturligt ‘hegn’. De er sjove, da de kan modelleres i lige nøjagtig de former, som du har i dit hoved. Og så vokser de sig selvfølgelig også større og mere fyldige med årene.

Nu har du fået en hel masse inspiration til, hvordan dit terrassehegn kan komme til at se ud. Der er ikke noget i vejen for at tage på jagt i boligområder efter yderligere inspiration.

Hvis du banker på hoveddøren vil den stolte terrassebygger sikkert hellere gerne forklare om lyksalighederne ved lige nøjagtig den pågældende boligs valg af terrassehegn.