Overdækket terrasse gør det selv

Byg en overdækket terrasse – Gør det selv guide

Overdækket terrasse gør det selv! Med en overdækket terrasse behøver I hverken flygte fra regnen eller solens farlige middagsstråler, når I nu hygger jer så godt. Det er faktisk ganske simpelt at overdække sin terrasse selv.

I sidder på terrassen og nyder den danske sommer. Pludselig trækker skyerne sig sammen, og det begynder at dryppe ganske svagt. I løbet af kort tid står det ned i stænger.

Hvad gør I?

I løber selvfølgelig indenfor og glemmer alt om udendørs hygge. Det er den danske sommer, der sætter dagsordenen, når man opholder sig under åben himmel.

Du kan forlænge sæsonen udenfor ved at lave en simpel overdækning til din terrasse. På den måde skærmer du for både fugt, regn og sol. En helt igennem praktisk løsning, når terrassen er at finde i Danmark højt mod nord.

Mange flere gode råd, tips og inspiration

Overdækket terrasse gør det selv

Det behøver hverken koste en bondegård eller tage uger og måneder at konstruere sin egen overdækning til terrassen. Hvis du følger de simple trin og anvisninger i denne gør det selv-guide, kan du sikre dig selv og familien mod vejrets luner i mange år frem.

Du kan selvfølgelig vælge at kontakte en håndværker. Men hvis du har hænderne skruet rigtigt på og måske kan få lidt hjælp, er det bestemt muligt at overdække sin terrasse selv.

Den simple træoverdækning – Klar efter en dags arbejde

Det er ganske nemt at få tag overterrassen. Du kan vælge at bygge en simpel træoverdækning, som med den rette forberedelse er færdig på nogle timer.

Det er altid godt at få hjælp af byggekyndige venner eller familie. Øl og pizza til arbejdet gør lysten til at deltage meget større!

Det skal du bruge af materialer:

  • Træramme og stolper
  • Beslag
  • Bjælkesko
  • Vinkler
  • Beslagskruer
  • Stolpesko

Værktøj:

  • Sav
  • Skruemaskine
  • Målebånd
  • Tømrervinkel
  • Boremaskine

Overdækket terrasse gør det selv – Trin for Trin

Det allerførste du skal have på plads, er selvfølgelig trækonstruktionen, der skal fungere som halvtag. De fleste vælger at bygge et træskelet, som der senere kan lægges tagplader på.

Hvor stor overdækningen skal være, afhænger af størrelsen på det areal, der ønskes overdækket.

Denne guide tager udgangspunkt i, at terrassens gulv består af beton – fx i form af fliser. Skal overdækningen bygges på en træterrasse, skal der tænkes anderledes for at placere de bærende stolper.

1 – Opmåling og fastgørelse af stolpesko

Der skal først måles op, så intet er overladt til tilfældigheder. Lav gerne en skitse, der præcis viser dig, hvordan overdækningen skal tage sig ud i sidste ende.

Når du er helt sikker på placeringen, borer du huller i fundamentet med et passende bor. Hullets diameter skal passe til stolpeskoens kamstålstang eller til gevindstænger.

Herefter er du klar til at indstøbe stolpeskoen, som da også kan fastgøres med gevindstænger, der indlimes i betonen med klæbemørtel.

2 – Stolper og stolperem monteres

Nu skal stolperne fastgøres i stolpeskoene. Du bør anvende midlertidige afstivere for at holde stolperne på plads indtil konstruktionen er færdig.

Fastgør stolperemmen på stolperne vha. vinkelbeslag nedefra. Anvend også skråstivere, der fastgøres med skruer.

3 – Montering af murrem og bjælkesko

Nu er det tid til at montere murremmen på muren, som støder op til terrassen. Det er i den forbindelse afhængigt af det materiale, de skal sidde på.

Murremmen bør optimalt set monteres lidt højere end stolperemmen, så der derved kommer en hældning på tagfladen. Når det er på plads monteres der bjælkesko på remmen. Her kan du selv vælge, hvor meget mellemrum, der skal være.

4 – Spærrene installeres

Spærrene skal forberedes, således at de ligger plant i bjælkeskoen. På den måde kan du også sikre dig, at de har den rette hældning.

Herefter placeres spærrene enkeltvis i bjælkeskoen. Til sidst fastgøres de på stolperemmen med vinkelbeslag på begge sider.

5 – Tagfladen færdiggøres

For at afslutte tagfladen skal der anvendes lægter og den ønskede tagdækning. Du kan fx gøre brug af krydsfinér dækket med tagpap eller trapezplader.

Du kan også vælge at afslutte arbejdet ved at føje tagrender til. Vandet bør i alle tilfælde have mulighed for at løbe fra tagkonstruktionen.

Forskellige materialer til overdækning

Én ting er funktionalitet, noget andet er valg af design. Din overdækkede terrasse skal naturligvis også være til at holde ud at se på sæson efter sæson.

Der er mange, som vælger de billige og nemme plastikplader som tag. Det er da også hyggeligt, når man kan høre den blide sommerregn tromme sagte mod taget, imens temperaturen stadig holder sig i omegnen af 20 grader.

Hvis du ikke kun er ude efter en funktionel overdækning, kan du benytte andre materialer end plastik. Det er din terrasse, så det er også kun dig, der kan træffe det endelige valg – og der er nok at tage af.

Det, du skal holde for øje er, at det er mere tidskrævende og en dyrere løsning, hvis ikke du vælger plastik som overdækning. Lyset får også alt andet lige sværere ved at trænge igennem.

Rundt omkring i det danske sommerland (samt forår, efterår og vinter) finder du eksempler på overdækninger, der er fremstillet af både glas, stål og aluminium.

I mange tilfælde er materialet valgt, fordi det giver et ensartet udtryk i forbindelse med det tilstødende hus.

En smuk løsning til overdækning

Overvej størrelsen på din overdækning

Hvis du ejer en stor terrasse, har du mulighed for at nøjes med at overdække blot en del af den. Her kan du sørge for, at en del af selskabet kan nyde den stærke sol, imens andre kan pleje det solbrændte look.

En terrassevarmer vil give flere timer i ydersæsonenerne. Her kan I sætte jer ud allerede i marts, hvis der ikke er meget blæst. Til påske kan kaffen og kagen også indtages i frisk luft.

Med en overdækning skærmer du ikke kun for sol og regn. Fugten vil også have sværere ved at lægge sig på hynder og stole, når der ikke er åbent til himlen over.

Og så er der jo det med vinden. Der er ikke meget ved at sidde udenfor, når vinden hamrer forstyrrende ind. Nu, hvor du måske har besluttet dig for at konstruere en overdækning, kan du jo også tænke i læhegn.

En overdækning af terrassen skal måske meldes til kommunen

Før du giver dig i kast med en overdækning, bør du tjekke om byggeriet skal meldes til kommunen. Hovedreglen er, at en overdækning, som strækker sig mere end 50m2 skal anmeldes og godkendes, før byggeriet kan igangsættes.

Herudover kan det spille ind, om overdækningen kan genere din nabo. I tilfælde, hvor der opføres overdækning i tæt bebyggelse, bør man tage sig sine forholdregler, før man går i gang med gør det selv-projektet.

Overdækning eller udestue

Hvis en overdækning ikke er nok, kan du også vælge at lukke siderne og fronten endnu mere til, så der nærmest bliver tale om en egentlig udestue. Her skal du bekymre dig i endnu mindre grad om det danske vejrs luner.

Du kan anrette dig med store skydedøre, så der er mulighed for at åbne mest muligt op, når vejret tillader det. Den store terrasse kan beriges med en mindre overdækket del, som er beregnet til knapt så optimalt vejr.

Når solen så bager ned fra oven og menuen står på grill under åben himmel, trækker alle udenfor og skruer hyggen op på max.

God fornøjelse med at få overdækket din terrasse efter alle kunstens regler!