olie til terrassen

Olie til træterrasse – Sådan vedligeholder du din terrasse med olie

Olie til træterrasse er meget vigtigt. Terrassen er bare pænere, når den fremstår vedligeholdt og nyligt olieret. Der er derfor mange gode grunde til at lægge tid og kræfter i at vedligeholde sin terrasse det gøres nemt med olie til terrasse.

Træterrassen skal have olie – så simpelt er det. Du kan udøve magien med olie før sommersæsonen, samt når sommeren går på hæld i september. Her får du en guide til, hvordan du helt præcis bærer dig ad.

God vedligeholdelse forlænger terrassens levetid

Træ er et materiale, der i høj grad er modtageligt for slid fra vind og vejr. Du kan forlænge terrassens levetid med mange år, hvis du sætter tid og kræfter af til at give den en kærlig hånd både forår og efterår.

Med en kærlig hånd menes både grundig rengøring, maling, olie og overfladebehandling. Det er også en stor fordel, hvis du hvert år går terrassen efter for råd og løse skruer + søm.

Træterrassen, som benyttes ofte, har brug for ekstra ‘omsorg’ fra sin ejermand eller/og ejerkvinde. Det behøver faktisk ikke engang være særligt tidskrævende eller dyrt.

Her får du en trin for trin-guide til at vedligeholde din træterrasse med olie og træbeskyttelse.

Indkøbslisten

Du behøver måske ikke samtlige ting på denne liste, men meget mindre kan ikke gøre det, hvis du vil optimere din træterrasse efter alle kunstens regler. Sørg for at købe materialer i god kvalitet, så de kan anvendes år efter år.

  • Slibekork
  • Slibepapir
  • Dækplast
  • Skurebørste til terrasse
  • Diverse terrasseværktøj
  • Forlængerskaft til skurebørste
  • Vaskekost
  • Træoliepensel
  • Malerbakke

1 – Rengøring af træterrassen

Du kommer ikke udenom rengøring. En træterrasse befinder sig under åben himmel i al slags vejr, hvilket medfører, at der skal knofedt til for at holde den pæn og klar til brug. Men derefter kan du begynde på olie til terrassen.

Du skal have gang i skurebørsten for at fjerne skidt og snavs fra terrassens brædder. Vi anbefaler, at du dækker hegn og mure godt til, så du ikke efterlader stænk herpå fra skureprocessen. Brug gerne afdækningsplast til formålet.

Nu skyller og skrubber du terrassen grundigt for at fjerne smuds og snavs fra overfladen. En højtryksrenser er risikabel at bruge til formålet, da den kan skade træet. Hvis du alligevel vil gå den vej, bør du ikke komme for tæt på med mundstykket.

Rensning og oliering af terrasse

Med vand og gulvskrubbe går det som en leg

Vand og gulvskrubbe er i de fleste tilfælde nok til denne indledende proces. Kræves der flere midler, vil terrasserens eller algefjerner være vejen frem. Skrub terrassens brædder helt fri for skidt, alger og gammel olie.

Når der ikke er flere uønskede ting på overfladen at spore, skyller du efter med vand og lader terrassen tørre helt igennem. Det er derfor bare at holde øje med vejrudsigten for at få det bedste resultat.

Brædderne er under de mest optimale forhold helt tørret igennem, før du går videre med arbejdet. Vent derfor gerne i to til tre dage med den fortsatte vedligeholdelse.

2 – Slibning af træværket inden olie til terrasse

Træ er et materiale, der vil afgive splinter med tiden. Ujævnheder vil også dukke op, så du må finde slibepapiret frem for at holde din træterrasse lækker og egnet til bare fødder på en varm sommerdag.

Anskaf dig et slibebrædt med skaft, så du kan komme godt omkring uden at bøvle for meget med ryggen efterfølgende.

Vær grundig, når du sliber dig væk fra splinter, ujævnheder og kanter. Det betaler sig altid lige at bruge 10 minutter ekstra på arbejdet. Børnene vil være taknemmelige for at slippe for splinter i fødderne.

For de særligt grundige, kan det anbefales at bruge en slibeklods for at gå mindre ujævnheder efter i sømmene. Til sidst er der blot tilbage at skaffe dig af med slibestøvet. Det går let med en støvsuger eller kost. Igen er arbejdet lettest udført med tørvejr foroven.

3 – Olie til træterrasse

Og så skal terrassetrimmeren i brug. Det er nu, der skal sættes trumf på i forhold til at gøre træterrassen klar til sommeren eller modstandsdygtig overfor vinteren, der truer i horisonten. Det gør du med olie til terrassen.

Du bør hælde olien op i en bakke, så dit arbejde bliver lettere at udføre. Godt forberedt er lig med halvt fuldt – sørg for at have de rette materialer og værktøjer til rådighed.

Nu arbejder du dig igennem terrassen på et par brædder ad gangen. For at opnå det bedste resultat bør du stryge i samme retning som træets årer. Tænk også over at bruge den samme stabilitet i strøgene. På den måde opnår du i sidste ende det mest harmoniske udtryk.

Terrassetrimmeren kommer nemt rundt på alle brædderne. Er der alligevel steder, hvor den må give tabt, anvender du en pensel.

Gentag om nødvendigt oliering af terrassen i tørt vejr

Fortsæt processen med at oliere og vente – oliere og vente. Tørvejr er igen et must for at opnå det flotteste resultat. Direkte sollys er heller ikke godt for arbejdets kvalitet. Olien skal have ro til at trække ind i træet, så en form for overdækning er værd at overveje, indtil processen er bragt til ende.

Start arbejdet med at oliere først på dagen, da dug ligeledes kan forhindre den optimale proces, som inkluderer hvile under tørre forhold.

Olie til træterrasse – Træbeskyttelse er også vejen frem

En overskyet dag i september er det bedst egnede tidspunkt til at finde træbeskyttelsen frem. Det er her, du bedst får sat en stopper for begyndende alger og snavs, som ødelægger din terrasses udseende.

Alger er ikke direkte ødelæggende for terrassebrædderne men skader den visuelle fremtoning. Man vil gerne have træ til at fremstå så nyt som muligt, derfor er og bliver alger uønskede gæster på træterrassen.

Fugten i træet skal optimalt set være på under 15%, før du går i gang med at føje træbeskyttelse og olie til din terrasse. Du bør hverken tilføje for meget eller for lidt træbeskyttelse. Gør det derfor i etaper, så træet kan ‘følge med’.

Læs mere om hvorfor det er vigtigt at du olierer din terrasse

Tjek terrassen grundigt efter

Der kan gå råd i træ, så det er værd at gå sit træværk igennem fra tid til anden. Rådne brædder bør naturligvis udskiftes i god tid, inden nogen kommer galt afsted.

Du kan ‘prikke’ efter i træet med en skarp genstand som fx en spids tang eller skruetrækker. Går genstanden nemt igennem træet, er der god grund til at udskifte brædtet.

Øjet kan som regel også få øje på træ, som er ved at bukke under for råd. Et grundigt eftertjek et par gange om året vil gøre underværker for din træterrasse.

Silvan hjælper også på vej

Undgå uheld med skruer og søm

Der er ikke meget sjov ved at træde skruer og søm op i de bare fødder. Selvom du bærer dig helt korrekt ad med at konstruere terrassen i første omgang, vil materiale af træ altid kunne give visse udfordringer.

Du skal sikre dig, at søm og skruer sidder forsvarligt langt nede i brædderne for at undgå skrammer på fødderne. Stram skruerne efter med jævne mellemrun, når de ‘kigger op’.

Sømmene kan også tage en tur med hammeren, når de kravler opad. Pas dog på med at slå dem så langt ned i brædderne, at der kommer fordybninger, hvor der kan samle sig regnvand.

Hvis du er indehaver af en hævet terrasse, bør du også efterspænde løse møtrikker og bolte for sikkerhedens skyld. Du skal igen have i tankerne, at en træterrasse vil give sig lidt med årene og efter vejrforholdene.

Til sidst er der kun tilbage at smække benene op på liggestolen og nyde endnu en sæson på terrassen!