Lav selv kompositterrasse

Lav din egen terrasse i komposittræ

Har du mod på at lave din egen terrasse i komposittræ? Læs med og få gode råd og vejledning med på vejen, inden du kaster dig ud i arbejdet med at lave din egen terrasse. Du får en komplet guide på 5 trin, som forklarer dig, hvordan du laver din egen terrasse i komposit. Læs også om, hvilke fordele der er ved at vælge netop komposittræ som materiale til din terrasse.

Ny terrasse af komposittræ

Ved at vælge en terrasse af komposittræ får du en flot og lækker terrasse. Der er helt særlige fordele ved at vælge en terrasse i netop komposittræ. Ved at vælge denne form for materiale får en træterrasse, som er helt vedligeholdelsesfri. Det betyder at terrassen forbliver fin og pæn at se på, uanset hvilken form for vind og vejr vi bliver velsignet med. Det har stor betydning for glæden ved en terrasse, at den forbliver velholdt og flot at se på!

Netop den meget lille mængde vedligeholdelse, der skal til ved en terrasse i komposittræ, er årsagen til, at denne form for terrasse er blevet mere og mere populær. Flere får stadig øjnene op for fordele ved at vælge komposittræ som materiale til terrassen.

Udover at blive anvendt til terrasser bliver komposittræ også brugt til at lave eksempelvis hegn og beklædning, eller bliver anvendt andre steder, hvor ønsket er absolut minimal vedligeholdelse. 

Vedligeholdelse af terrasse i komposittræ

Selvom valget af komposittræ betyder minimal vedligeholdelse er det dog stadig nødvendigt at gøre lidt for, at terrassen holder sig pæn i mange år. Du vil ikke opleve at komposittræet rådner eller udsættes for svamp, men det er til stadighed nødvendigt at rengøre terrassen for almindelig snavs samt for alger. Denne vedligeholdelse er dog overskuelig for de fleste og kan klares i en snæver vending.

5 trin til at lave din egen terrasse i komposittræ 

Her kan du læse de trin, som du skal gennemgå, for at lave din egen terrasse i komposittræ. Den kan fungere som en minivejledning så du ved, hvad du går ind til, og hvad der er vigtigt at have for øje. Du vil hurtigt opdage, at det er forholdsvis simpelt at bygge din egen terrasse i komposittræ. Det skyldes blandt andet, at brædderne er tilpasset og nemme at arbejde med. Derfor er det også nemt at skabe et rigtig flot resultat. Det er dog altid vigtigt at følge alle trin nøje for at sikre et godt resultat i sidste ende. Du får først en liste over det værktøj og de remedier, som du skal bruge til at bygge din egen terrasse i træ af komposit.

Værktøj du skal bruge til at bygge en terrasse i komposittræ

  • Bjælker til rammen og en sav til tilpasning
  • Startclips til første og sidste brædde i rammen
  • Almindelige clips til montering mellem komposit brædderne
  • Snor, vaterpas og tommestok
  • En god boremaskine
  • Skruer (gerne rustri)
  • Afstandsbrikker
  • Eventuelt en ukrudtsdug til under terrassen.



Trin 1

Det første trin i processen er at flade jorden i det område, hvor din terrasse skal placeres. Det er her hele grundlaget starter, og det er vigtigt at terrassen placeres på en plan overflade. Resten af processen bliver meget lettere, hvis dette sikres. Fladen skal ikke nødvendigvis være i vater, men ujævnheder i overfladen bør fjernes.

Trin 2

Det er nu tid til at udforme og bygge den ramme, som din terrasse skal lægges oven på. Denne rammen bygges af reglar. Rammen består af en ydre ramme, og som har reglar på tværs. Reglarne på tværs kommer til at fungere som strøer i konstruktionen til terrassen. På den måde fungerer rammen som god støtte, og har støttepunkter både i kanten af terrassen men også i midten. Strøerne aflaster selve kompositbrædderne og har derfor betydning for terrassens holdbarhed. Rammen skrues godt sammen med rustfri skruer, og strøerne placeres med solide beslag.

Det er en rigtig god idé at vælge træet til rammen med omhu og vælge reglar, som er trykimprægnerede. Der kan meget let opstå fugt under din terrasse, og det vil vanskeligt kunne forsvinde igen grundet minimal lufttilførsel. Derfor bør rammen være af træ, som kan tåle fugt, uden at tage skade og rådne. De trykimprægnede reglar kan du finde i ethvert byggemarked.

Rammen fungerer som en form for skelet til din terrasse, og det er derfor vigtigt at konstruktionen er solid og i vater.

Tips: Kontrollér gerne løbende, om konstruktionen og terrassen er i vater. På den måde har du mulighed for at rette til hen ad vejen. Så undgår du at stå med en terrasse, som er vind og skæv.

Trin 3

Næste trin afhænger af, hvilken terrasse der er tale om. Der er nemlig betydeligt forskel på, om der er tale om en fritstående terrasse, eller en terrasse som er placeret i forlængelse af huset. Se trin 3.a og trin 3.b.

Trin 3.a: Fritstående terrasse i komposittræ

En fritstående terrasse skal placeres på støttepunkter forskellige steder under rammen, så rammen ikke placeres direkte på jorden. Det kan være på fliser. Hvis der ønskes en terrasse, som er noget højere, kan rammen alternativt placeres på stolpespyd. Stolpespydene kan enten placeres direkte ned i jorden, for derefter at placere et træspyd og skrue fast, hvorpå rammen kan placeres. Er der tale om blødere jord, eksempelvis med stor mængde sand, kan det være fordelagtigt at anvende et pælebor, bore omtrent 90 cm ned i jorden, for derefter at støbe stolpespydet fast. Vælges denne løsning kan du være sikker på at du sikrer dig et solidt fundament til din fritstående terrasse.

Tip: Husk at lade betonen tørre helt, inden du går videre i processen. Beton skal have omkring 10 dage, før det er helt tørt.

Trin 3.b: Terrasse i komposittræ i forlængelse af huset

Er der derimod tale om en terrasse i komposittræ i forlængelse af huset, eksempelvis med udgang fra stue eller køkken, er det en anden sag. Da vil en del af rammen, hele den ene side, kunne monteres direkte på husets fundament. På den måde ender ud med at have 2 hjørner, som kræver støtte, samt eventuelt enkelte fritstående punkter, hvor der er behov for støtte. Her kan også vælges stolpespyd, men betonfliser er også en mulighed, alt efter terrassen placering, højde med mere.

Et andet forhold, der spiller ind, er nemlig, hvor høj terrassen skal være. Hvis der er tale om en terrasse i forlængelse af huset vil højden på terrassen blive afgjort dels af hus-gulvets højde samt dørens højde ud til terrassen.

Trin 4

Når rammen er fastgjort er det tid til at gøre klar til, at brædderne af komposittræ monteres. Der findes forskellige måder at vælge at placere brædderne. Du kan vælge en helt simpel – og dog stadig nydelig – løsning, hvor du placerer brædderne i komposit ét efter ét. En anden måde at placere dem er ved først at lave en ramme af brædder i yderkanten af din ramme. På den måde indrammer du selve terrassen med brædder, som i en af retningerne vil gå modsat selve terrassebrædderne. Det kan være en dekorativ måde at placere brædderne på. Hvad du vælger afhænger helt og holdent af, hvad du mener tager sig bedst ud.

Start clips til det første bræde

Første skridt til at starte monteringen af dine brædder er at fastskrue start clips langs den ene ende af terrassen på selve rammen. Start clipsene skal placeres så det første komposittræ brædde kan monteres fast med den lange ende. Når først start clipsene er fastskruet i rammen kan du montere det første brædde. Det samme gør du på den modsatte side af rammen – altså afslutningen af terrassen, hvor det aller sidste brædde skal monteres.

Når det første brædde er sat fast i start clipsen er den efterfølgende proces med montering af kompositbrædderne ganske simpelt takket været den måde, som brædderne er lavet på, og også grundet de clips, som findes til montering af brædderne. Disse clips gør nemlig, at brædderne nemt kan clipses fast et efter et. Dette arbejde minder om et træk-og-skub bord, hvor der er plads til en ekstra plade. Det er blot nødvendigt at sørge for, at den ekstra plade placeres helt korrekt, før bordet skubbes sammen. Det samme gør sig gældende når brædderne klipses sammen.

Almindelige clips og montering af de resterende brædder

Fra ydersiden af det første bredde placeres en almindelig clips. Den skubbes ganske nemt ind under bræddet og skrues herefter fast. Nu placeres afstandsbrikken ved det første brædde, og det næste brædde placeres og “clipses” fast. Det kan være nødvendigt at banke lidt på bræddet, for at få det helt ind til afstandsbrikken. Når bræddet sidder hvor det skal placeres en ny clips på ydersiden af dette.

Vær bevidst om, at du til denne proces skal anvende helt særlige clips, og at der er forskel på start clips og de almindelige clips.


Tip: Vær særligt opmærksom på, at brædderne ikke buer når du monterer dem.

Trin 5

Det sidste trin i processen går ud på at sætte brædder rundt terrassen som skaber et rigtig flot slutresultat. Du kan sagtens vælge at springe dette trin over, hvis det ikke er den form for terrasse, som du ønsker. Det vil være nødvendigt at skrue brædderne fast, da de ikke på samme måde kan placeres i forlængelse af hinanden som de øvrige brædder.

Brædder rundt terrassens sider kan dog være en måde at skjule selve rammen, som er under kompositbrædderne. Denne konstruktion er essentiel for selve terrassen men den er dog ikke noget kønt syn i sig selv.

Brædderne i komposittræ er i sig selv ikke særlig høje, og derfor kan det synes en anelse spinkelt, hvis der ikke placeres brædder langs kanten på terrassen. Dette vil være med til at skabe fornemmelsen af en mere solid terrasse, og gøre slutresultatet mere færdigt – som prikken over i’et.

Tip: Kræver din terrasse en trappe ned til haven, eller fra terrassen og op til en høj dør i huset? Brædder i komposittræ kan også snildt bruges til trappetrin. På den måde skaber du en ensartethed i materialer og farver, ved at vælge samme type brædde til terrassen og til trappetrin.

Farver og overflader

Komposittræet findes i mange farver og forskellige overflader. Det første du bør overveje derfor hvilken type af brædder, din terrasse skal laves af. Her kan du vælge mellem trykimprægnerede brædder eller mere klassiske kompositbrædder. 

En fordel ved brædder af komposit er, at de nemme at have med at gøre i sit arbejde med terrassen. Følg anvisningen fra din valgte leverandør af brædderne og du vil opleve, at arbejdet flasker sig.  

Pris og kvalitet hænger sammen

Du kan finde mange forskellige forhandlere af komposittræ og brædder af komposittræ. Det er dog nødvendigt at vide, at der kan være stor forskel på pris og kvalitet, alt efter hvilken leverandør du vælger. Det kan i sig selv være lidt af en jungle, særligt hvis du dette ikke er et område du har betrådt tidligere. Det er derfor godt givet ud at sætte sig godt ind i de forskellige leverandører og kvaliteter af komposittræ. På den måde sikrer du, at din egen terrasse i komposittræ bliver bedst mulig.

Få råd og vejledning af leverandøren

Selvom du kaster dig ud i at lave din egen terrasse i komposittæ kan du sagtens få lidt hjælp med på vejen. Forhør dig ved din leverandør af komposittræet. De er fagfolk, der helt sikkert kan give dig god råd og vejledning når det kommer til materialet, vedligehold og anden brugbar viden. Desuden kan de give dig råd om præcis den type af brædde, som du har valgt, og til netop dit personlige byggeprojekt. 

At søge råd og vejledning inden arbejdet inden det påbegyndes gør det ikke mindre til et gør-det-selv-projekt. Det er tværtimod en måde at sikre sig, at resultatet af dit hårde arbejde bliver lige præcis som du ønsker det. Nogle leverandører har sågar en monteringsvejledning, som du kan benytte dig af.

Gør det selv – hele vejen

Løsningen med at lave din egen terrasse i komposittræ kræver, at du sætter dig godt og grundigt ind i processen fra start til slut. Udover at have hovedet med når brædderne vælges og købes, er det i sandhed vigtigt at have det med i den videre proces.

Når først et projekt er sat i søen kan utålmodigheden nemt vise sig. Tålmodighed i processen er dog et nøgleord, for det kræver en planlægning og overblik over processen med at lave egen terrasse. Det har betydning for, at projektet lykkes, og at man undgår fejlagtige beslutninger undervejs. En ting er at læse nogle trin i en guide, en anden ting er selve udførelsen.

Har du brug for mere hjælp til, hvordan processen helt præcist foregår? Søg hjælp i videoer, eksempelvis på youtube.

Hvis du vælger at bygge en terrasse i komposittræ selv er det værd at investere i noget rigtig godt værktøj. Godt værktøj gør uden tvivl processen meget sjovere – og nemmere. Er der værktøj, som du sjældent vil komme til at bruge i en anden sammenhæng, kan det oftest lejes i dit lokale byggemarked. Det kan eksempelvis være en pæle bor, hvis du vælger at bore dine stolpespyd ned i jorden. Det er sjældent at et sådant værktøj kommer i brug i andre sammenhænge, og du vil kunne leje det for en skilling.

Prisen på en terrasse i komposittræ

Prisen på terrassen i komposittræ afhænger af (udover materialet du vælger), hvordan du vælger at lave selve terrassen. Hvis du vælger at udføre alt arbejdet selv kan du få en rigtig flot terrasse til omkring 400 kr. pr. kvadratmeter. Det er noget af en pris for en flot terrasse! 

 Er det en lidt for stor mundfuld at skulle lave din egen terrasse i komposittræ? Her kan du læse om to andre bud på, hvordan terrassen kan laves

Gør det selv – dele af terrassen

Du kan vælge at få professionel hjælp til dele af arbejdet. Som du kan se i de 4 trin ovenfor er selve arbejdet med brædderne ikke det støreste eller sværeste arbejde – tværtimod er det faktisk ganske enkelt og noget, som de fleste vil kunne overskue. Det er derimod forarbejdet til selve arbejdet med brædderne, der kan synes vanskeligt. Dertil kommer, at det er en vigtig del af processen til at lave en terrasse, og derfor bør det gøres ordentligt.

Mangler du værktøjet, eller synes du hele processen virker uoverskuelig efter at have fået mere indsigt i den? Frygt ej – du kan vælge at hyre en professionel til forarbejdet for derefter selv at placere brædderne af komposittræ.

Ansæt en professionel til at udføre arbejdet

En anden mulighed er, at hyre en professionel til at udføre hele arbejdet. Det er ingen skam at indse, at tiden eller evnerne ikke er til at lave din egen terrasse. Hvis du vælger denne løsninger er du sikret et perfekt og tilfredsstillende terrasse. Det koster selvsagt mere, men du sparer også en masse tid. Ved denne løsning skal du almindeligvis regne med en pris for arbejdet på omkring 1000-1200,- kr., alt efter hvem du ansætter til at udføre arbejdet.

På den måde kan du altså lave terrassen billigt og spare penge, hvis du vælger at gøre det selv. Alternativt kan du vælge at spare tid og sikre dig et perfekt resultat, hvis du vælger at betale mere og hyrer en professionel til at udføre arbejdet.