Lærketræ terrassebrædder

Sådan vælger du dine lærketræ terrassebrædder

Lærketræ terrassebrædder er et sikkert og godt valg, når der skal anlægges terrasse. Lærk er en solid træsort, som kan anvendes til at bygge med i mange forbindelser.

At vælge de rette brædder har stor betydning for, hvor lang tid du har glæde af din terrasse, efter den er blevet opført. Du bør sætte dig grundigt ind i sagerne for at give dig selv de bedste forudsætninger for at opnå et tilfredsstillende resultat.

Læs derfor denne artikel igennem, før du tager nogle beslutninger. Vi tager dig ved hånden og guider dig igennem dine mange muligheder. Særligt lærketræ terrassebrædder kommer under luppen, da det er en træsort, som mange vælger at gøre brug af, når de skal have opført drømmeterrassen.

Vejen til den lækre terrasse

En terrasse skal forsynes med de helt rette materialer, hvis den skal være rar at opholde sig på. Du bør ikke gå på kompromis med kvaliteten, når du skal ud at investere i brædder.

Lærketræ terrassebrædder er både rare at gå på og flotte at se på. Det er heller ikke det dyreste valg af træsorter. Derfor finder man et utal af terrasser i lærk rundt omkring i det danske land.

Indenfor lærketræ finder man også flere forskellige nuancer. Sibirisk lærk er fx et meget bæredygtigt valg af træ. Materialet er miljørigtigt og samtidig både smukt og dekorativt for øjet.

Der er mange måder at designe og forme sin terrasse, så den bliver toplækker at opholde sig på. De første spæde skridt går selvfølgelig gennem at vælge den helt rette træsort, som vil holde i mange år frem og ikke kræve den store vedligeholdelse.

Terrassemøblerne kan også snildt være af samme træsort, som der blev brugt til brædderne. Herudover kan du overveje, om terrassen skal udstyres med parasol, læhegn, overdækning, markise, liggestole, bænk, spisebordssæt og meget andet.

Det, der danner grundlag for alt det sjove pyntearbejde går dog gennem dit valg af grundlæggende materialer. Lad os tage hul på, hvilke lærketræ terrassebrædder, du kan vælge imellem.

Terrassebrædder i massevis

Lærketræ terrassebrædder – Et sikkert og fornuftigt valg

Hvis du er en af de mange, der ser lærketræ som et fornuftigt valg, når terrassen skal konstrueres, har du nogle forskellige sorter af lærk at vælge imellem.

Sibirisk lærk

Denne form for lærketræ er særligt velegnet til terrassebrædder. Den latinske betegnelse larix sibirica anvendes i øvrigt mange steder, så den kan du jo lige skrive dig bag øret.

Den sibiriske del af Rusland forbinder de fleste nok med ekstrem kulde og ubarmhjertige arbejdslejre for politiske fanger. Men Sibirien kan faktisk også blive et ekstremt varmt sted at opholde sig om sommeren.

Det stiller store krav til de træer, som vokser i det store område. Sibiriske lærketræer er altså fra naturens side udviklet til at modstå både vilde minusgrad og stærk varmepåvirkning.

Når du bygger terrasse ønsker du på ingen måde at anvende følsomme materialer, som ikke tåler påvirkning fra det danske vejr. Med sibirisk lærketræ får du en træsort, som er bygget til at modstå langt mere bidsk vejr, end hvad Danmark normalt byder på.

Sibiriske lærketræer vokser langsomt og får tætte årringe

Der er gigantiske skovområder i Sibirien, som udelukkende består af sibirisk lærk. Den sibiriske Taiga er betegnelsen for det område, hvor lærketræet er udbredt som få andre steder i verden.

Af samme grund er det også muligt at erhverve sig lærketræ til en rimelig penge. Det er ikke ligefrem et sjældent materiale, vi har med at gøre. Sibirisk lærketræ bliver brugt til byggeprojekter overalt i verden.

Vækstbetingelserne i de sibiriske skove er helt fantastiske. Vinteren er lang og kold. Sommeren kun kort. Derfor vokser sibiriske lærketræer langsomt, hvilket medfører helt tætte årringe. Dette er af største vigtighed, hvis træ skal opnå høj stabilitet.

Når det i forvejen slidstærke sibiriske træ bliver bearbejdet til at blive sendt på markedet, finder man ikke mange andre træsorter, som kan stå distancen i samme omfang.

Sibirisk lærketræ er fra naturens side så stærkt, at det ligefrem kan tage kampen op imod trykimprægneret træ, som har været igennem den helt store bearbejdningsproces.

Større holdbarhed end gran- og fyrretræ

Hvis man ser på topplaceringerne ift. særligt holdbart træ, finder man sibirisk lærk over både gran- og fyrretræ. Trykimprægneret fyrretræ vil dog stadig tage førstepladsen – men her er også tale om et materiale, som adskiller sig meget fra naturens eget.

Skal lærketræet i direkte kontakt med en mur, jord eller beton, bør man anvende den trykimprægnerede udgave. Dette er for at sikre en stabil og sikker holdbarhed.

Når man bygger med lærketræ, bør man også altid sikre sig, at vand bortledes, så træet får mulighed for at tørre helt. Træ, der konstant er under angreb fra vand og fugt, vil holde i meget kortere tid, end det træ, som gives tid og mulighed for at tørre ud.

En god ventilation, når der bygges, er i samme forbindelse af højeste vigtighed. Lærketræ kan godt trykimprægneres, men det er kun muligt med yderste del, hvorfor maksimal beskyttelse ikke kan opnås.

Træ vil altid miste sin oprindelige glans. Du kan dog gøre meget for, at dine lærketræ terrassebrædder ikke hurtigt kommer til at se grå og kedelige ud. Behandling med træbeskyttelsesmiddel i tørre perioder kan gøre meget godt for din terrasses trivsel.

Flere facts om sibirisk lærk

  • Fra naturens side har sibirisk lærk et højt indhold af garvesyre og harpiks. Den forarbejde type består faktisk af 100% kernetræ, som sikrer en særdeles lang levetid.
  • Lærketræ kan indenfor forarbejdning fremstå nærmest sort. Det bliver der dog gjort noget ved, så dine terrassebrædder får den rette kulør.
  • Du bør benytte rustfrie søm og skruer, når der bygges med sibirisk lærk. Dette for at forhindre misfarvning af træet.
  • Hurtig behandling af lærketræ er vigtig for at undgå, at den oprindelige sorte farve vender tilbage. Det er dog muligt at købe dyppet og grundet lærketræ, så efterbehandlingen kan udskydes et stykke tid.
  • Efterbehandling af sibirisk lærk bør udføres for at mindske udtørring, sprækker og skimmelsvamp. Undersøg markedet for de bedste materialer til forarbejdning i dit tilfælde.
En smuk og velbygget terrasse i sibirisk lærk

Vælg de helt rette terrassebrædder

Nu hvor vi har fokuseret ensidigt på sibirisk lærketræ, skal du også præsenteres for en vifte af andre muligheder, når du skal vælge terrassebrædder.

Der vil altid være argumenter for og imod, ligemeget hvad du vælger. Det gælder derfor om at finde frem til det helt rette valg i dit tilfælde. Der findes ligeså mange personlige præferencer, som der findes terrasseejere, så det kan være lidt af et detektivarbejde at vælge.

Her kan du danne dig et overblik over de forskellige træsorter, du har til rådighed at bygge terrasse med.

Blødt træ giver nem forarbejdning

Hvis du ikke har lagt millioner til side, før der skal bygges terrasse, er blødt træ løsningen til dig. Her kommer du rigtig langt med få penge og materialet er tilmed nemt at arbejde med.

Dit værktøj vil i øvrigt elske dig for at vælge bløde træsorter. Det slider nemlig langt mindre på værktøjet end hårdere trætyper.

Ingen fordele uden ulemper. Den lave pris kommer selvfølgelig af en årsag. Holdbarheden af blødt træ er ikke i top. Du skal derfor afsætte tid til at behandle brædderne med olie, maling og/eller træbeskyttelse, hvis træet skal holde i mange år frem.

Du kan også vælge den trykimprægnerede løsning, som også rummer den fordel, at brædderne kan males i de ønskede farver.

Kort sagt: Terrassebrædder i blødt træ er godt for pengepungen – men ikke for holdbarheden.

Terrassebrædder i fyr

Nogle terrassebrædder i fyrretræ er varmebehandlede ved høje temperaturer. Det sker ved, at ovnen bliver tilføjet vanddampe, som sikrer at træet ikke antænder under processen.

Varmebehandlingen medfører, at terpentin, harpisk og formaldehyd forsvinder ud af træet. Det er værd at anføre, at der ikke føjes kemiske tilsætningsstoffer til træet ved behandlingen. Det er simpelthen selve varmen, der giver træet lang levetid og en sublim stabilitet og form.

Herudover kan træsorten fås i en smuk brun glød, som ikke ligner noget, der vokser i danske skove.

Kort sagt: Ikke det billigste valg – til gengæld vil brædderne holde i mange år og er miljørigtige.

Trykimprægnerede terrassebrædder

Igen en ret billig løsning, som tilmed kan vise sig at holde i rigtig mange år. Trykimprægneringen kan fås i flere forskellige nuancer – fx grøn, brun eller grålig.

Det er i sagens natur en smule kunstigt som løsning, men er en handy størrelse at have med at gøre. Hvis du giver brædderne en tur med træbeskyttelse cirka hvert andet år, vil de holde nærmest for evigt.

Kort sagt: Ikke naturens eget materiale – men lang holdbarhed og relativt billigt.

Terrassebrædder i skovfyr

Skovfyr er fra naturens side ikke udviklet til at holde som træ til en terrasse. Derfor har man i Norge udviklet en miljøvenlig proces, som gør, at det smukke træ bliver langt mere holdbart.

Skovfyr har en dyb og brun farve, som egner sig godt til terrassebrædder. Særligt terrassen, som ligger i skovlige omgivelser, vil passe godt ind i disse nuancer.

Med tiden vil skovfyr få en sølvgrå patina, som nogle kan se charmen i, mens andre helst er foruden. Ændringen sker hurtigere, hvis træet ofte er udsat for sol og regn. Træbeskyttelse er vejen frem, hvis du vil udskyde ændringen.

Kort sagt: Flotte brædder – men knap så holdbare og ikke den billigste løsning.

Terrassebrædder i egetræ

Hvis du vil have brædder til din terrasse, som er virkelig holdbare, er egetræ en gylden løsning. Den rustikke overflade giver tilmed en effekt, som mange terrasseejere er ude efter.

Du skal i gang med terrasserens og olie, hvis brædderne skal bevare den ønskede glød, som de havde, da de var nye. Ellers vil brædderne med tiden fremstå grå og lidt kedelige.

Hårdttræsolie er vejen frem, hvis terrassebrædderne skal holde sig friske og uimodståelige i mange år frem.

Kort sagt: En løsning, der er flot og klassisk – kræver dog regelmæssig vedligeholdelse.

Ipé terrassebrædder – Robust og slidstærk

De fleste terrassebyggere er ude efter noget, som er både langtidsholdbart og nemt at arbejde med. Ipé er en træsort, som kan tilfredsstille begge behov.

Ipé er både slidstærkt og stabilt og har stor modstandsdygtighed overfor vind og vejr. Du skal heller ikke frygte råd og svamp i nær samme grad som ved andre valg af træ.

Du skal sætte tid af til arbejdet, hvis terrassen skal bygges i ipé. Her er tale om en særdeles hård trætype, som kan tåle virkelig meget belastning. Hold god afstand imellem brædderne for at sikre ventilation. Fugt vil samle sig, hvis brædderne ligger for tæt.

Behandling med hårdttræsolie direkte efter monteringen er også et tip, som vil forlænge holdbarheden med lang tid. Denne behandling vil også mindske udtørring og forhindre revnedannelser.

Kort sagt: Ikke et billigt valg – men en masse fordele, hvis du behandler brædderne med olie.

Bangkirai terrassebrædder

Et eksotisk valg af træ, som man bestemt ikke finder på mange terrasser her i landet. Bangkirai terrassebrædder er hårdttræ med en flot gylden farve, der er en fryd for øjet.

Bangkirai fås både med en glat eller rillet overflade. Du skal behandle træet minimum en gang om året, hvis den smukke glød skal bevares.

Kort sagt: Et bekosteligt valg, som rummer al den originalitet, du kan komme i nærheden af.

Jatoba terrassebrædder

Sydamerikansk hårdttræ af særdeles høj kvalitet. Hvis det ikke er pengene, der sætter grænser for dit terrasseprojekt, kan det være en idé at kigge denne vej.

Brædderne er røde til brune med mange fine små nuancer, der appellerer til rigtig mange terrasseentusiaster derude. Også her skal du i gang med olien mindst en gang om året, hvis gløden skal bevares.

Som noget helt særligt kan jatoba udskille en rådlig væske efter montering. Denne vil dog vaskes væk af nedbør med tiden.

Kort sagt: Valget for dem med finanserne i orden – vedligeholdelse er et absolut must.

Cumaru terrassebrædder

Et stærkt og eksklusivt valg til kenderen. Cumaru er stabilt, slidstærkt og vil holde i mange år til udendørs anvendelse.

Cumaru er også en træsort, som ikke er designet fra naturens side til at vokse på vores nordlige breddegrader. Du kan eventuelt slibe brædderne lidt ned og give en behandling efterfølgende, hvis et friskt look tilstræbes over tid.

Kort sagt: Endnu et lidt dyrere valg, som kræver behandling og omtanke ved konstruktionen af terrassen. Meget flotte brædder.

Ask terrassebrædder

Meget tung træsort, som bruges til rigtig mange formål, der stiller store krav til holdbarheden. Ask kan være varmebehandlet på samme måde som fyr og derved få en flot gylden farve.

Varmebehandlingen gør, at træet er mindre modtageligt for fugt og bliver mere hårdført. Råd og svamå skal dog stadig bekæmpes, selvom træet er varmebehandlet.

Kort sagt: Langtidsholdbar løsning, som alligevel kræver ‘omsorg’ over tid. Smuk overflade, som minder om noget fra varme lande.

Komposit terrassebrædder

Komposit er kunstigt forarbejdet træ, som består af træ, plastik og bindemiddel. Det er særdeles nemt at have med at gøre og kræver ikke meget tid til vedligeholdelse igennem årene.

Du skal blot rengøre brædderne ved udesæsonens start og afslutning – så holder de i lan tid. Gem højtryksspuleren væk, da der ikke er tale om et materiale, som tåler hvad som helst.

Kort sagt: Det kunstige med praktiske valg. Hvad du ikke får i naturlighed får du til gengæld i holdbarhed.

Så sammenlignes der trætyper

Valget af lærketræ – Den europæiske eller sibiriske løsning?

Lærk er fra naturens side gjort stærkt. Man kan ligefrem sige, at naturen har bidraget med en imprægnering, så vi mennesker selv slipper for det.

Det er meget i forhold til at bevare lærketræets naturlige kulør, at behanding med den rette træbeskyttelse absolut er anbefalelsesværdigt. Eller skal man ikke skænke vedligeholdelse alt for mange tanker, hvis valget falder på lærketræ terrassebrædder.

Lærk kan være lidt besværligt ved monteringen. Brædderne kan flække en smule i enderne, hvorfor det er en god idé at bestille brædder med ekstra længde, så der er lidt at give af, når skruearbejde er vel udført.

Du skal desuden bruge masser af skruer ved monteringen for at holde brædderne på plads.

Forkellen på sibirisk og europæisk lærk

Sibirisk lærk er den mest langtidsholdbare løsning, da træerne vokser meget langsomt grundet de lave temperaturer i store dele af året. Europæisk lærk skyder hurtige op af jorden og får derfor ikke den hårdhed fra naturens side, som er tilfældet med sibirisk lærk.

Europæisk lærk kan angribes af svamp. En behandling med linolie er derfor vejen til gode og sunde brædder på din terrasse.

Lærketræ vil i alle tilfælde udvide sig og trække sig sammen i takt med, hvordan vejret arter sig. Du bør derfor konstruere dit terrassegulv, så der er plads til at træet ‘ånder’. Det vil også gøre underværker i forhold til, at fugt og vand ikke får mulighed for at samle sig mere, end hvad godt er.

God fornøjelse med at bygge terrasse i lærketræ

Hvis du vælger at bygge terrasse med lærketræ, vil arbejdet kræve tid til fordybelse og planlægning. Det er ikke noget, der bare skal være færdigt på så kort tid som muligt.

De terrasser, som er bedst at opholde sig på, er generelt dem, hvor der er kælet for detaljerne. Lærketræ terrassebrædder holder som byggematerialer – også på den lange bane.