Hegnbrædder kan være en hel videnskab at blive klog på. Der er så mange forskellige typer af brædder til hegn, at det kan være svært at vælge. Her får du en guide til at opføre hegn i haven.
Hvis du allerede har besluttet dig for at bygge hegn omkring din terrasse eller have, er det næste naturlige skridt at vælge hegnbrædder. Meget har at gøre med, hvordan resten af huset, haven og terrasse ser ud.
Du skal selvfølgelig også gøre dig klart, om hegnet skal være højt, lavt eller midt imellem. Nogle haver har bedst af massive hegn, der kan tåle en vildfaren bold en gang imellem. Og sådan kan man blive ved.
Her får du hjælp til at få mest mulig glæde af dit hegn.
De vigtige ting at overveje, før der vælges hegnbrædder
Et hegn er ikke bare et hegn. Der findes så mange forskellige former for hegn, at det er nærliggende at overveje, hvilken funktion dit hegn skal have.
Hvis det bare er terrassen, der skal adskilles fra resten af haven, er det måske nok med et lavt hegn. Dette bevarer så også din udsigt. Man kan også helt droppe konceptet med hegnbrædder og bygge et glashegn, der giver fuld udsigt.
Hvis du bygger hegn i stedet for at afgrænse haven med hække, er det måske værd at gå med så robust og holdbar en løsning som overhovedet muligt.
Lette og spinkle hegn vil også gøre sig godt i nogle tilfælde. Hvis det i forvejen ikke blæser alverden i haven, kan et hegn af pileflet være rigeligt.
Det korte af det lange: Det er slet ikke sikkert, at det bliver nødvendigt at vælge hegnbrædder.
Gode råd, der giver lang levetid
De fleste kan blive enige om, at de ikke ønsker at bruge meget tid på vedligeholdelse af et hegn. Derfor går du her nogle gode råd til at opføre et hegn, der kan holde sig i mange år frem.
De rette materialer og den rigtige konstruktion vil garantere dig hegn med lang levetid – uden behov for oceaner af tid til vedligeholdelse. Hvis du lige sætter tempoet en smule ned, og husker de følgende gyldne tips, så kan du slippe for at bygge nyt hegn i det næste lange stykke tid.
De bærende stolper bør først og fremmest ikke have alt for lang afstand imellem sig. Et træværk bliver mere stabilt, når konstruktionen ikke har for meget plads til at bevæge sig. Vind og vejr vil altid spille ind – også selvom hegnet ser ud til at kunne holde på den lange bane.
Halvanden meter mellem de lodrette stolper er en god tommelfingerregel. På den måde sikrer du stabilitet over hele linjen.
Vand og fugt kan spille ind
Hegnbrædder skal have plads til at ånde og bevæge sig lidt i takt med det danske klima. Dit hegn skal konstrueres, så regnvand kan løbe naturligt af. Ellers vil der ikke gå særligt længe, før råd og svamp sætter ind i stor stil.
Du kommer langt ved at skære alle opadvendende flader på hegnet en smule skrå. Det får vandet til at løbe ganske langsomt fra – i stedet for at blive liggende.
Hvis regnvand har mulighed for at trænge ind i træ, der vender åbent mod himlen, vil det også gøre det. Maling, hætter eller dækbrædder er alle løsninger, der vil sætte en stopper for problematikken.
At samle hegnet med beslag, fremfor at save hakker i stolperne, er også en god måde at forhindre vand i at trænge ind i samlingerne.
Det er i samme forbindelse værd at sikre en vis form for gennemstrømning af luft for at tørre brædderne helt igennem med jævne mellemrum. Det rummer også den fordel, at hegnet er sværere at blæse omkuld af kraftige vindstød.
Hegnbrædder uden knaster og tydelige revner
Det er vigtigt at gå sine hegnbrædder igennem, før de bliver en del af den endelige konstruktion. Knaster og revner i nogle af brædderne vil danne grundlag for, at vand kan trænge ind i træet og udsætte det for råd og svamp.
Der er i det hele taget masser af gode grunde til at gå træet efter i byggemarkedet. Hegnbrædder vil altid variere en smule i kvalitet – også selvom det er den samme type.
Hvis du tager hvert enkelt bræt op og kigger det igennem med dine egne øjne, vil det kunne spare dig for masser af reparationer på både kort og lang sigt.
Brug penge på imprægnerede materialer
Træ er sart, hvis det ikke er designet til at modstå lidt af hvert. Du skal sikre dig, at det bærende træ er imprægneret, så det kan tåle kontakt med jorden. Du kan også gøre brug af komposittræ, som er et kunstigt fremstillet materiale, der faktisk ligner almindeligt træ.
Selvom træet er trykimprægneret, er der stadig forskel på, hvor længe det kan holde til at have direkte kontakt med jorden. Fugt vil æde sig ind i træet på lang sigt, om man vil det eller ej.
Robinie-stolper har en estimeret levetid på op til 30 år. Traditionelle egetræsstolper kan forventes at leve i halvt så lang tid. Meget afhænger også af, hvor stor belastning træet udsættes for, der hvor hegnet står.
Vedligeholdelse er en nødvendighed
Hvis dine hegnbrædder skal kunne holde i mange år frem, er vedligeholdelse et absolut must. Olie og træbeskyttelse skal findes frem med jævne mellemrum for at give dit hegn bedre betingelser.
En god gang maling i det tidlige forår er også en god måde at forlænge et hegns levetid. Tilmed frisker det udseendet op. Det er næsten som at få et helt nyt hegn, når der dufter friskt af maling.
God træbeskyttelse hjælper til med at holde vand ude af træet. Solens stråler kan på den anden side gøre træet mat at se på. De bedste produkter på markedet hjælper i begge henseender.
Forskellige typer af hegnbrædder
Trykimprægnerede hegnbrædder egner sig bedst til udendørs byggeri. Der findes dog stadig mange forskellige typer at vælge imellem. Du kan derfor opføre et hegn lige efter dine ønsker.
Det kan altid anbefales at købe brædderne lidt længere, end du skal bruge dem. På den måde er der lidt at skære til efterfølgende. Renskæring er en del af processen i enhver opførelse af hegn.
Pas på med at købe for små partier af brædder, hvis de leveres direkte til din adresse. Der er langt større muligheder for et ensartet udtryk, hvis hegnet er opført af brædder fra den samme levering.
Et komposithegn rummer mange fordele
Du behøver faktisk ikke bygge med naturens eget træ. Ved at vælge komposit kan du slippe afsted med minimal vedligeholdelse – faktisk bare rengøring engang imellem.
Komposit er fremstiller af både træ og plastik, hvilket giver et let men alligevel holdbart materiale. Bæredygtigheden er tilmed i top, da der anvendes genbrugsmaterialer til fremstillingen.
Man kan designe et hegn fuldstændig efter sine ønsker, hvis man gør brug af komposit. Der er i øvrigt mange penge at spare på den lange bane, da holdbarheden er i top sammenlignet med mere traditionelt byggede hegn.
Forskellige anvendelsesmuligheder
Et hegn kan skærme din have eller terrasse af for den generende blæst. Det kan også bruges til at holde naboens hund væk fra din grund, hvis en hæk ikke er nok.
Vælges der er hegn med afstand mellem brædderne, vil der kunne vokse slyngplanter op ad det i løbet af årene. På den måde vil det blive naturligt integreret med resten af haven sæson efter sæson.
Vi ønsker dig god jagt på de perfekte hegnbrædder!