Terrasse i komposit

Derfor skal du vælge terrassebrædder i komposit

Når du skal lave en ny terrasse er der mange ting at tage stilling til. En af dem er, hvilket materiale din terrasse skal laves her. Her kan du få indsigt i fordele ved at vælge terrassebrædder i komposit. Læs med og bliv klogere på, hvorfor du skal vælge en terrasse i netop dette materiale.

Terrassebrædder i komposit – mange fordele

Der findes flere fordele ved denne form for materiale. Her finder du de fordele beskrevet, som er særligt værd at nævne.

1. Begrænset vedligehold

En af de største fordele ved brædderne i komposit er, at du får en terrassen med et minimum af vedligehold. Den er faktisk tæt på helt vedligeholdelsesfri. Det kan være rigeligt at feje den over med en kost, hvis der ligger blade, sand eller andet snavs, som er meget nemt at fjerne. Du kan vælge at skylle den i ny og næ ved brug af vandslangen, men meget mere skal der heller ikke til. Der er ingen risiko for, at materialet rådner ligesom ved en almindelig terrasse af træ. Der er heller ikke risiko for, at komposittræet bliver angrebet af svamp.

Det kan dog være nødvendigt at rense materialet for alger i ny og næ. Når terrassen er uden døre er det ikke til at holde algerne helt på afstand, og slet ikke i fugtige og regnfulde perioder. Dette kræver dog et minimum af arbejde, særligt sammenlignet med en terrasse i almindeligt træ.

2. God pris

Ønsker du en terrasse men på et lavt budget? Så kan det være du skal være terrassebrædder af komposit. En anden særligt fordel er nemlig, at brædderne er et særdeles billigt materiale. Du får derfor meget terrasse for pengene! Det betyder også at prisen vil være lav, selvom du får en professionel til at udføre arbejdet. Det hænger også sammen med, at brædderne af komposit er nemme at have med at gøre. Læs mere om det i næste punkt.

3. Et godt gør-det-selv projekt

Da kompositbrædderne er nemme at have med at gøre betyder det også, at en terrasse af disse brædder egner sig særligt til et gør-det-selv projekt. Når først forarbejdet er gjort med at skabe en plan overflade, opsætte stolper til terrassen med videre, er brædderne nemme at montere. Det skyldes særligt den måde som brædderne fabrikere på, hvor de findes i forskellige størrelser og længder. De monteres nemt i en ramme ved en særlig “klik”-funktion. Det er næsten for godt til at være sandt så hurtigt brædderne kan monteres.

Er det noget for dig? Læs mere om, hvordan du laver din egen terrasse i komposittræ.


Lav selv kompositterrasse
Brædderne er enormt nemme at have med at gøre. Derfor egner de sig til et gør-det-selv projekt. Når først grundlaget er lagt for terrassen er brædderne lette at montere. De har en “klik på” funktion, hvilket er medvirkende til at gøre arbejdet lige til. Resultatet bliver ikke ringere af den årsag – tværtimod.

Typer af kompositbrædder

Der findes mange forskellige typer og farver at vælge imellem, når du skal vælge brædder af komposit til din terrasse. Brædderne inddeles typisk i kategorier, alt efter hvilken kvalitet der er tale om. Der kan nemlig være forskel i, hvor god kvalitet der er tale om. Det har blandt andet betydning for den finish, som din terrasse ender ud med at have. Fælles for alle typerne af brædder er dog, at de alle har ovennævnte fordele. Nedenfor her kan du læse mere om typerne af brædder, og hvad der særligt adskiller dem.

Klassiske terrassebrædder i komposit

De klassiske brædder er det ultimative budget venlige valg. Her får du gode brædder til din terrasse, som har fordelene med meget lidt vedligehold. Du vil dog ikke opnå et finish, som henleder tankerne på en terrasse af træ. Derfor kan du også få denne type brædder, som adskiller sig en del fra almindelig farve på træ. Det kan være enormt dekorativt med en terrasse i en særlig farve, som passer godt til huset.

Premium terrassebrædder i komposit

Premium brædderne er en mellem kvalitet af sin slags. Kvaliteten på disse er lige et hak over de klassiske terrassebrædder, hvilket vil kunne ses og mærkes på det færdige resultat. Resultatet vil fremstå massivt og nydeligt, men det vil syne at brædderne er i komposit. Terrassebrædderne i premium kvalitet har selvfølgelig samme mange gode fordele hvad angår minimal vedligehold.

Deluxe terrassebrædder i komposit

Ønsker du en terrasse i komposit som minder mest muligt om en almindelig terrasse af træ? Så skal du vælge deluxe terrassebrædderne. Prisen er noget højere end de klassiske terrassebrædder, men du opnår et resultat, som næsten ikke er til at skelne fra almindelig træ. Disse brædder har nemlig både den varme og fine overflade, som en terrasse af træ giver. På den måde kan du snyde dig til samme udtryk. Her er tale om brædder, som er enormt massive og du får derfor en terrasse som vil holde længe. Denne form for brædder fås også i flere forskellige farver, men i nuancer som lægger sig op ad realistiske træsorter.

Selvom det i dag er muligt at handle kompositbrædderne på nettet kan det være en god idé at se brædderne i virkeligheden, inden du træffer valget om, hvilken type det skal være. Her kan du nemlig også føle overfladen på brædderne, se farven ordentligt med videre.

Terrassebrædder i komposit – et grønt valg

Ved at vælge terrassebrædder i komposit medvirker du ikke til fældning af træer i verden i områder, som lider herunder. Særligt træterrasser af tropisk træ taler ind i en udfordring i områder, hvor der bliver fældet for mange træer med konsekvenser for både miljø og dyreliv. Det er altså en mulighed at tænke bæredygtighed ind, når du skal vælge materialet til din nye terrasse.

Hvis du ønsker en terrasse af almindeligt træ er det derfor en god idé at være bevidst om, hvor træet kommer fra, og under hvilke forhold det er blevet udvalgt og fældet. På den måde kan du skabe en flot terrasse men stadig med omtanke for jorden.

Terrassebrædder i komposit – et kompromis

Der er ingen tvivl om, at der findes mange gode fordele ved at vælge terrassebrædder i komposittræ. Der er dog ikke nogen tvivl om, at det aldrig bliver ligesom “den ægte varer” – altså en terrasse, som er lavet af almindelige træbrædder. Hvis du ønsker den rigtige følelse af træ under fødderne, og ikke ser dig slået ud af det vedligehold, som det medfører, så er det ikke sikkert at en terrrasse af komposittræ er noget for dig.

Før du tager valget kan du læse mere om, hvad det kræver at vedligeholde en terrasse af træ. Det kan du læse mere om i vores artikel om oliering af terrassen. Her får en en 7-trins guide til vedligehold af en terrasse af træ.


Vidste du, at kompositbrædder også kan bruges til andre projekter end terrassen? Hvis du eksempelvis skal lave et hegn i haven kan disse brædder også anvendes her med samme fordele med minimalt vedligehold som ved din terrasse.