Brunimprægnerede terrassebrædder

Derfor skal du vælge brunimprægnerede terrassebrædder

At vælge de rette terrassebrædder er ofte en smagssag. Der findes dog tilfælde, hvor der kun er ét helt rigtigt valg. Terrassebrædder brunimprægnerede går du sjældent galt i byen med.

Brunimprægnerede terrassebrædder har en varm og gylden farve. Bestemt noget som de fleste efterspørger, når drømmeterrassen skal konstrueres. Herudover får du også brædder, der er så godt som vedligeholdelsesfri.

Så hvad kan egentlig gå galt, hvis du vælger terrassebrædder brunimprægnerede?

Terrassebrædder brunimprægnerede – Det får du for pengene

Den brune imprægnering er præcis, hvad de fleste er ude efter, når der skal indkøbes terrassebrædder. Du får et look, som ikke er helt ulig, hvad du finder sydpå eller i skovens dybe stille ro.

Brunimprægnerede terrassebrædder er desuden så godt som vedligeholdelsesfri, så der er nok af fordele at tage og føle på. Brædderne er det rette valg, hvis du bare vil smække benene op i liggestolen efter endt terrassekonstruktion og nyde det færdige arbejde.

At anlægge terrasse helt efter dine ønsker, er lidt af et detektivarbejde. Du skal nemlig finde frem til de materialer, der både holder i mange år og ikke kræver den helt store vedligeholdelse.

Og så er der også det med looket: Man skal jo gerne kunne holde ud at se på det time efter time, når den danske sommer viser sig fra sin helt barmhjertige side.

Gode grunde til at gå den brunimprægnerede vej

Hvis du står og vakler imellem brunimprægnerede terrassebrædder og andre løsninger, får du her en række gode grunde til at gå førstnævnte vej.

  • Den gyldne og brune farve tager kegler. Det er et valg, som stiller langt de fleste øjne tilfredse, når der tages ophold på terrassen. Det minder om sommer, og det ER sommer, når aftensmaden nydes under åben himmel.
  • Når det står mellem grøn og brun imprægnering, er den brune løsning den mest holdbare. Du skal ikke bruge oceaner af tid på at oliere brædderne og anden vedligeholdelse.
  • Man har søgt at bevare træets naturlige udseende mest muligt, samtidig med de mange fordele, der følger med imprægneringen.
  • Brunimprægnerede terrassebrædder er hårdføre og kan modstå vejrets prøvelser i et land højt mod nord. Dette vil tjene din terrasse godt, når Kong Vinter melder sin ankomst langt fra sol og sommer.
Flere gode råd til terrassen

Dette skal du huske på, når du bygger terrasse

Forberedelserne skal være i orden, når der bygges terrasse. Det er et arbejde, som optimalt set skal kunne holde i mange år frem – og være til at holde ud at se på samtidig.

Selvom brunimprænerede terrassebrædder er fremstillet til at kunne modstå vildt og voldsomt vejr, bør materialet aldrig komme i direkte kontakt med jorden, da fugten vil være ødelæggende på den lange bane.

Når regnen vælter ned fra oven er det også bedst, hvis terrassen er designet, så vandet kan løbe væk og ikke bare blive liggende. En hurtig tur med kosten er også altid god, så brædderne ikke samler fugt. Dette lille trick vil medføre, at din terrasse potentielt vil få mange flere leveår.

Sørg også for at have god afstand mellem brædderne, så materialet får plads til at ånde og tørre efter våde periode. Træ er et materiale, som giver sig og udviser sig i takt med vejret. Derfor er det vigtigt, at man ikke lægger brædderne for tæt sammen.

Dine valgmuligheder når det handler om terrassebrædder

Hvis du mest hælder til at vælge brunimprægnerede terrassebrædder, skal du naturligvis også vide, hvad du fravælger. Derfor får du her en oversigt, der gør dig klogere på, hvad du ellers har af muligheder, når der skal anlægges terrasse.

Der er altid fordele og ulemper lige meget, hvad du vælger. Er du mest til de brædder, som har et unikt look – eller går du egentlig ikke så meget op i det visuelle?

Det er altid en afvejning af, hvad du har mest brug for: Det billige og funktionelle eller det eksklusive og dyrere. Den ene mulighed afskriver dog ikke den andens fordele og så fremdeles.

Lav en tjekliste, hvor du sætter krydser for og imod. Så står du meget bedre rustet, når det endelig valg skal træffes om kort tid. De rette terrassebrædder i dit tilfælde er dem, som opmuntrer til time efter time i liggestolen med en bog eller drink i hænderne.

Fordele ved træterrassen

  • Det er lettere at konstruere en terrasse af træ fremfor sten. Stenterrasser kræver en del forberedende arbejde, når der skal lægges grus og bærelag.
  • Træterrassen kan fungere som en forlængelse af huset, hvis der anvendes træ i samme udseende. På de varme sommerdage, hvor dørene kan åbnes på vid gab, er træterrassen en sand vinder.
  • Træ er rarere at opholde sig på end sten. Det ser flottere ud og er bare lækkert at føle, når de bare fødder skal luftes.
  • Det er muligt at forme terrassen bedre efter sit eget hoved, end hvis der bygges med sted. Du kan skabe detaljer, som gør netop din terrasse til noget helt unikt.

Ulemper ved træterrassen

  • Levetiden er ikke så lang som terrassen af sten. Meget kan dog gøres, hvis man hjælper til med olie og generel vedligeholdelse.
  • Brædderne kan blive glatte i vådt vejr. Hvis du køber træ med en rillet overflade, kan du afhjælpe problemstillingen lidt. Dette har dog også den sideeffekt, at brædderne bliver sværere at gøre rene. Men så ofte skal man nok heller ikke opholde sig på terrassen i regnvejr.
  • Skal træets oprindelige glød bevares, må der afsættes tid til beskyttelse og vedligeholdelse. Dette er dog også hyggeligt nok og tiden værd, når træterrassen igen fremstår tip top og klar til endnu en sæson i solen.

Valg af brædder, når terrassen skal lægges i det tidlige forår

Der er mange, som vælger at anlægge terrasse i det tidlige forår. Hermed har man god tid til at blive færdig med arbejdet, når de varme dage for alvor gør deres indtog lidt senere på året.

Ophold på terrassen er lig med hygge i samvær med familien, venner – eller bare helt alene med masser af tid og musik i ørene. Der findes ingen samlet guide til den perfekte terrasse. Det hele handler om, hvad du tænker og føler, vil være det helt rigtige i dit tilfælde.

Solen og vinden er af højeste vigtighed, når placeringen af terrassen skal på plads. Du ønsker at have mest muligt besøg af solens varme stråler og mindst mulig vind.

I de fleste tilfælde kan terrassen kun placeres ét sted. Hvis du ejer en stor grund, har du måske flere valgmuligheder. Her skal der lægges til og trækkes fra for at finde frem til, hvor terrassen skal placeres.

Et læhegn kan gøre meget godt i forhold til vinden. Du kan sørge for mange flere timer, hvis vinden ikke banker ind uden stop. En parasol, overdækning eller markise kan også give behageligt ophold selv i den vildeste middagshede.

Selvom det kan være svært at forestille sig i det tidlige forår, hvor terrassen konstrueres, kan det blive meget varmt om sommeren og solens UV-stråler kan forårsage solbrændthed.

At tage ophold på terrassen er ikke bare noget, man gør. Der er altid et vist forberedende arbejde, som danner grobund for den største udendørs hygge.

Det vigtigste valg før terrassen konstrueres

Et af de valg, der vil få størst betydning for din terrasses ve og vel er, hvilke brædder du vælger. Her tager vi naturligvis udgangspunkt i, at du vælger en træterrasse fremfor en med flisegulv.

Træet er et mere organisk materiale, som stiller visse krav til vedligeholdelse og konstruktion. Det er nu alligevel hele ‘turen’ værd, når solen brager ned og alle gæsterne føler for at smide både sko og sokker.

Om det så er brunimprægnerede terrassebrædder, de skal betræde eller ej, må være op til dig.

Du har som sagt masser af forskellige terrassebrædder at vælge imellem. Der er tre hovedkategorier, som du skal tage stilling til i første omgang: Skal der bygges med blødt træ, hårdt træ eller kompositmateriale?

Valget handler langt hen ad vejen meget om dit budget og personlige smag. Og så spiller de forskellige fordele og ulemper naturligvis også ind.

Lad os kigge på, hvilke terrassebrædder du kan investere dine penge i.

Terrassebrædder i hårdt træ

Hvis valget falder på hårdt træ, skal du vide, at det er et lidt dyrere materiale end andre. Til gengæld får du brædder, der vil holde i mange år frem, hvis terrassen konstrueres efter alle retningslinjer.

Arbejdet med hårdttræ slider desuden mere på værktøjet end bløde trætyper. Der må også påregnes mere tid til arbejdet og så skal der altså lægges kræfter i.

Hårdttræ har, hvad mange vil betegne som et eksklusivt udseende. De forskellige typer giver alle en fornemmelse af lækkert træ, som man gerne vil opholde sig på i mange timer.

Brædderne har et naturligt højt indhold af olie, som gør dem modstandsdygtige overfor vind, vejr og svamp i forhold til mere sensitive trætyper.

Hårdt træ holder bare generelt i længere tid end blødt træ. Herudover er de smukke rødbrune nuancer noget, som tiltaler terrasseentusiaster i alle aldre.

Terrassebrædder i blødt træ

De bløde trætyper gør ikke et ligeså stort indhug i pengebeholdningen som det hårde træ. Selvom det generelt ikke er holdbart i samme omfang, kan blødt træ dog sagtens danne en solid bund på din terrasse.

Træet er nemmere at have med at gøre, når der skal saves og gøres til for at nå i mål med drømmeterrassen. Værktøjet er på den måde ikke udsat for et slid i samme omfang som ved arbejde med hårdttræ.

Den kortere holdbarhed kan forlænges ved, at du vedligeholder med olie og træbeskyttelse. Maling er også en måde at få brædderne til at fremstå friske og få dem til at holde sæson efter sæson. Trykimprægnerede brædder i blødttræ kan også males i farver helt efter individuelle ønsker.

Bløde trætyper fås bl.a. i sorterne lærk, fyr, gran og cedertræ. Du kan sagtens opnå tilfredsstillende holdbarhed med disse typer, hvis du bærer dig fornuftigt ad.

Komposit terrassebrædder

Hvis du ikke har noget imod en løsning, som er kunstigt fremstillet, er kompositbrædder et valg, der er værd at overveje. Her får du nemlig en nøje forarbejdet løsning, som består af ca. 60% træ, 30% plastik og 10% bindemiddel.

Dette er de helt rette brædder, hvis du vil have fingre i noget, som både kræver et minimum af vedligeholdelse og som kan holde i masser af år frem i tiden.

Komposit forener træets struktur med plastikkens holdbarhed, hvilket giver brædder, som betyder plusser i bogen både med hensyn til det ene og andet.

Du finder herudover ingen harpiks i kompositbrædder, som er endnu en grund til at overveje denne løsning. Der er heller ingen knaster og revner, som opstår med tiden. Du skal tilmed ikke frygte for råd i brædderne. Termitter og andre insekter bryder sig desuden ikke om det kunstigt fremstillede materiale.

Hvis du ikke er bange for et valg, som ikke er naturens eget, er komposit absolut en overvejelse værd. Du skal blot vaske dem grundigt nogle gange om året for at fjerne snavs og alger.

Pak dog højtrykspuleren langt væk, da det er en behandling, de ikke er glade for. Børste, svamp og blød kost er i langt de fleste tilfælde nok til at sikre et varigt og friskt udtryk.

Forskel på terrassebrædder og den bærende konstruktion

Du skal skelne mellem det træ, som skal udgøre gulvet på din terrasse og det materiale, der skal udgøre den bærende konstruktion. De stolper, som konstruktionen hviler på, kommer til at være i direkte kontakt med jorden.

Her skal der trykimprægneret træ til for at sikre den rette sikkerhed. Med tiden vil fugt og vand gøre sit til at slide på træmaterialet. Derfor skal der ikke gås på kompromis med holdbarheden, når de bærende brædder skal anlægges.

Man skal altid være opmærksom på, at træ er et forgængeligt materiale, som ikke tåler vind og vejr for evigt. Alligevel finder man også eksotiske valg af træ, som enten ved naturens hånd eller via forarbejdning er fremstillet til at kunne tåle det nordlige klima.

Her til sidst får du nogle friske bud på valg af træ til terrassegulvet. De fleste arter fås også som terrassebrædder brunimprægnerede.

Terrassebrædder af teak-træ

Valget af teak vil tilfredsstille den mest eksklusive smag. Her er tale om træ fra Mellem- og Sydamerika. Til trods for det noget fjerne oprindelsessted kan brædderne holde til lidt af hvert i det danske klima.

Du får en stabil træsort med et naturligt højt indhold af olie. Teak kommer med en smuk og gylden farve, som står godt til et utal af terrasser uanset, om de findes midt i byen eller i sommerhusområder.

Og så er der altså bare noget ved at fortælle gæsterne, at de går på brædder fra eksotiske lande.

Bestemt et valg fuld af karakter – men ikke det billigste, du kan finde på markedet.

Terrassebrædder af lærketræ

Der vokser masser af lærketræer i Danmark. Helt præcist tre arter: Europæisk lærk, japansk lærk og hybridlærken, som rummer mange fordele, når det kommer til terrassebrædder.

Den europæiske lærk kom til Danmark fra Mellemeuropa og er nu en integreret del af mange danske skove. Japansk lærk kom også til landet noget senere.

Hybridlærk er en krydsning mellem den europæiske og japanske variant. Her får man et materiale, som både har god vækstenergi og få knaster. Det er en art, som i dag plantes i forbindelse med mange skovbrug.

Lærketræ indeholder meget harpiks og er derfor modstandsdygtigt overfor angreb fra insekter og svamp.

Endnu mere hårdfør er den sibiriske sort af lærketræ. Grundet de meget lave temperaturer en stor del af året, vokser sibirisk lærk meget langsomt og danner dermed tætliggende årringe.

Dette medfører et særdeles slidstærkt materiale, som passer godt til terrassebrædder.

Endnu mere om valg af terrassebrædder

Jatoba terrassebrædder

Endnu en træsort fra Sydamerika, som egner sig noget nær perfekt til de danske breddegrader, hvis den behandles med omhu. Her er tale om hårdttræ med en meget mørk glød, der vil suge maksimal varme til sig fra solens stråler.

Jatoba terrassebrædder fremstilles i en variant, hvor begge sider er ens. Dette bevirker, at de kan vendes, når behovet opstår. Brædderne flippes og olie tilføres – vupti! Et helt nyt terrassegulv ser dagens lys.

Brædderne har en estimeret holdbarhed på helt op til 30-40 år, hvis man giver sig tid til vedligeholdelse på årlig basis.

Cumaru Terrassebrædder

Slidstærke og formstabile brædder, der er designet til at holde i mange år på terrassen. Cumaru er et eksklusivt valg, som bestemt ikke findes på enhver terrasse derude i det danske sommerland.

Hvis du propper skruehullerne med træpropper, er det muligt at slibe brædderne uden at komme i kontakt med selve skruerne. Et af de små tips, som kan betyde en kæmpe forskel for rigtig mange terrasser i træ.

Det anbefales at behandle brædderne med olie direkte efter montering. Dette vil hjælpe til med at bevare træets oprindelige glød og farve. Når man investerer i dyre materialer som dette, skal man bestemt ikke forsømme at pleje træet efter alle forskrifter.

Terrassebrædder brunimprægnerede eller ej

Nu har fået mulighed for at snuse lidt til det hele. Det næste skridt må være, at du går på opdagelse i dit lokale byggemarked og i sommerhusområder for at finde frem til hvilken træsort, der passer perfekt til dine personlige præferencer.