Træterrasser inspiration! Her får du inspiration til din træterrasse. Der er nok at vælge imellem af gode råd og tips derude. Vi guider dig frem imod en terrasse, der vil stille dig tilfreds på alle leder og kanter.
Hvis du står foran at skulle bygge træterrasse, vil det helt sikkert være rart med noget inspiration til, hvordan du kan indrette dig. Derfor får du her fem konkrete forslag til træterrassen.
Vi har udvalgt nogle ret forskellige muligheder til dig. Det er selvfølgelig ikke alt, der kan lade sig gøre i alle tilfælde. Du må vælge, hvad der tiltaler dig og smide resten væk.
God inspirationstur derude!
Træterrasser inspiration – Sådan kan terrassen komme til at se ud
Træ er et af danskernes foretrukne byggematerialer. Specielt terrassen kommer til at dufte enormt meget af sommerhusområde, sol og sommer, hvis træ er det bærende element.
Herudover kommer, at træ er et fleksibelt materiale og fås i mange varianter. Derfor kan du sætte næsten præcis det præg på terrassen, som du måtte ønske dig.
Her får du fem bud på drømmeterrassen. Så kan du vælge og vrage mellem, hvad du synes, der passer på nøjagtig din træterrasse.
1 – Vintage-terrassen: Som mormor ville have indrettet den
Træbrædderne på din terrasse vil få naturlig patina efterhånden som det danske klima sætter sine spor. Derfor skal du ikke bekymre dig om den side af sagen, hvis du ønsker at indrette dig i en vintage/retro-stil, hvor det hele gerne må se ud som i 1975 eller deromkring.
Du kommer ikke til at mangle butikker, der forhandler gamle have- og terrassemøbler. De fås endda i ethvert prislag. Fra møblerne, som alle samlere er ude efter, og som koster det hvide ud af øjnene – til de møbler, du kan finde i Kirkens Korshær og andre genbrugsbutikker for ingen penge.
Det kan nemt være, at de gamle træstole, borde og bænke trænger til en kærlig hånd. Men det er jo en del af charmen ved at indrette sig i vintage-stilen.
Træ er jo et smukt materiale i sig selv, så vi anbefaler, at du gemmer malingen væk til fordel for almindelig træolie, når møblerne skal gøres klar til din terrasse.
Den gamle og lurvede hængesofa er i øvrigt et must, hvis du skal indrette dig ligesom mormor ville have gjort det. Den er ikke så nem at finde brugt, men det skal da have et forsøg alligevel. Ellers er nyere modeller også værd at gå efter.
Find de gamle billedalbum eller lysbilleder frem for at finde ud af, hvordan træterrasser var indrettet i de gode gamle dage, hvor der var varme somre og kolde vintre til.
2 – Lounge-terrassen: Totalhygge med vennerne
Terrassen er et sted, der skal nydes sammen med familie og venner eller bare helt alene med en god bog. Hvis der er en festlig begivenhed på programmet og vejret ligefrem arter sig, vil det være oplagt at byde på hygge i bedste lounge-stil på træterrassen.
Og hvad kræver det så for at nå dertil? Det kan du blive klogere på her.
Først og fremmest hører lounge-stilen til på den eksklusive skala. Der lægges op til at gæsterne skal ankomme i deres mest nydelige sommertøj. Stilen kalder også på gode velkomstdrinks, som nydes i solen.
Du kan finde mange færdige loungesæt med både havebord, skamler og stole. Kenderen vil dog gerne købe enkeltvis, så man har mulighed for at sætte præcis sit eget præg på terrasse-designet.
Tænk i det hele taget i lave møbler, så man sidder eller ligefrem ligger så behageligt som muligt. Lounge-arrangementet kalder også på et let indtag af mad ved siden af de velsmagende drinks. Det kan fx være i form af en tapas-buffet med noget for enhver smag.
Soundtracket bør også tilpasses den sydlandske stil. Det skal være både til at se, høre, smage og mærke at der er dømt totalhygge på træterrassen. Find Panama-hatten frem og del en dyr Havana-cigar med dine bedste venner i sommervarmen.
3 – Det nordiske look: Fordi vi lever højt mod nord
Okay. Nu opholder vi os jo rent faktisk i Danmark højt mod nord, så hvad med om du kiggede efter et nordisk look til din træterrasse?
Den nordiske stil er relativt kølig og enkel i sit design. Det er ikke alle farver fra paletten, der anvendes på samme tid. Gå i stedet efter 2-3 udvalgte farver og lad dem sætte deres præg på det samlede udtryk på terrassen.
Du skal i øvrigt gå efter at skære omfanget af pyntegenstande, møbler osv. ned til et absolut minimum. Hav hellere ting stående et sted, som du kan tage frem ved behov og stille tilbage bagefter.
Et nordisk design er funktionelt, minimalistisk og smagfuldt på en og samme tid.
Hvis du køber havemøbler fra en dansk producent og i samme serie, vil du få den sammenhæng, som er vigtig i et nordisk design. Farverne skal gerne være nogle, som falder ind sammen med naturen. Til det formål er umalede træmøbler helt oplagte.
Noget af det dejlige ved en nordisk terrasse er også, at naturen skal have lov at sætte sit præg. Prøv derfor at lade planter, buske, græs og bede få et lidt vildt udtryk, hvor de ikke hele tiden bliver trimmet til.
4 – En træterrasse med mulighed for maksimal afslapning
Terrassen er et sted, hvor der skal være rigeligt med muligheder for at have det godt og bare koble af. Du kan sørge for, at der bliver rigeligt med muligheder for nøjagtigt det via den måde, du indretter dig på.
Tænk over, hvordan man slapper mest muligt af …
Ja, du skal både have liggestole og hængekøje på din træterrasse. Herudover kommer selvfølgelig en form for praktisk overdækning, så du ikke behøver finde indenfor, hvis sommerregnen pludselige melder sig på banen.
Du kan finde ly fra solen eller regnen under en bred parasol eller en markise, som automatisk kører ud, når solen står højest på himlen.
Hvis der skal være maksimal afslapning på programmet, kan et spabad eller balje også gøre ‘arbejdet’ meget lettere. Der fås en del meget funktionelle muligheder for at nyde vand og varme på terrassen uden at der nødvendigvis skal investeres i en decideret pool.
Der er dog heller ikke noget, der forhindrer dig i at tage en køler i børnenes badebassin.
5 – Børnenes terrasse med alt med alt hvad dertil hører
I hjemmet med små børn er det oplagt at gøre terrassen til et sandt Mekka for dem. De vil alligevel sætte deres præg på det udendørs design, så hvorfor ikke hellige pladsen til deres leg og fantasi, så længe de er små?
Glem i den forbindelse alt om skrøbelige genstande på terrassen. Hertil hører planter og blomster, som du er meget følsom omkring. Indret dig hellere i en stil, der tåler lidt af hvert.
Hvis der skal leges igennem på terrassen, kan du gøre plads til både rutsjebane, trampolin og badebassin. Alt fås i ned til helt små størrelser, så selv de mindre træterrasser kan være med.
Find alle de havespil frem, som også kan passe ind på terrassen og nyd samværet med dine børn, hvis vejret tillader ophold på terrassen. Når børnene så bliver større, kan det være tid til at skifte til en anden stil.
De bedste familiestunder finder gerne sted, når sommeren er på sit højeste, og temperaturen indbyder til udendørs leg og hygge.