Træterrasse på jord er ikke lige verdens nemmeste øvelse. Du bør sikre dig, at din terrasse opføres på et solidt fundament – ellers vil du komme til at fortryde det mange gange i fremtiden.
Det indledende arbejde er det allervigtigste, når du skal bygge en terrasse. Hvis ikke fundamentet er på plads, kan det hele faktisk være lige meget. Det er derfor en rigtig god idé at tage sig alle sine forholdsregler.
Ingen vil kigge under terrassebrædderne, når terrassen står færdigbygget. Men alle vil bemærke det, hvis ikke terrassen står på sikker grund.
Der er flere måder at opnå et stabilt underlag. Her får du gode råd til, hvordan du kommer bedst i gang med en terrasse på jord.
Træterrasse på jord – De indledende øvelser
Hvis din terrasse skal bygges i træ, får du guiden til et stabilt fundament lige her. Når der skal opføres terrasse på jord, må man naturligvis kæmpe lidt for den stabile, faste og solide bund.
Først skal der måles op, bankes pæle i hjørnerne af ‘byggegrunden’ og til sidst trækkes snore mellem pælene. Det kan ikke siges højt nok, at du virkelig skal tænke dig grundigt om, før du træffer den endelige beslutning om terrassens placering.
Efter afmålingen er på plads, er det tid til at danne dig et overblik over, hvor meget jord, der skal graves væk. Dit fundament under terrassebrædderne skal nemlig optimalt set bestå af både stabilgrus, læggegrus, opklodsninger og strøer.
Så skal der jævnes og stampes godt igennem
Efter du har været i gang med spade og skovl, skal jorden jævnes og stampes. Det er vigtigt, du sikrer dig, at du har gravet ned i en passende dybde, så der bliver plads til de materialer, der skal danne fundamentet.
Er der jævnet og stampet efter alle kunstens regler, skal du sprede mindst 20 cm stabilgrus, der komprimeres med en pladevibrator. Det er muligt at leje en pladevibrator til formålet. Der er ingen grund til at investere i alle redskaber til et enkeltstående byggeprojekt.
Snorene hjælper til med nøjagtighed i arbejdet
Det er noget af et målearbejde i starten, når der skal anlægges terrasse på jord. Du bør hele tiden bruge dine snore til at måle ud fra, om terrassen kommer til at ligge nøjagtig, som den skal.
Har du strøet om dig med for lidt stabilgrus, må du tilføje mere og i gang med pladevibratoren endnu en gang. Ligger bunden nu for højt, må du naturligvis fjerne noget stabilgrus igen.
Hellere gentage processen et par gange end at haste sig igennem. Husk på, at det indledende arbejde i en byggeproces er det vigtigste.
Dit lag af læggegrus bør kun være et par cm tykt. Til sidst trækkes det af, så overfladen bliver helt plan. Når den del er i vinkel, kan der lægges fliser, som opklodsningerne kan bygges på.
Fliser, som fundament under terrassens nederste konstruktion af træ, er et godt valg. Brug gerne store fliser, da det vil lette arbejdet. Herved får du nemlig en stor lige flade, som ligger stabilt.
Du opnår nemt en bund i vater, som er lige til at hvile en solid og velbygget trækonstruktion på.
Etablering af den essentielle trækonstruktion
Tålmodighed, vedholdenhed og en vis erfaring er et must, hvis du vil bygge din egen terrasse. De fleste vælger at udføre arbejdet fra midt på foråret til tidligt efterår.
Optimalt set står den nye terrasse færdig, når sommeren rammer Danmark. Det hele skal dog ikke hastes igennem, så sæt hellere god tid af til processen – og gør dit forarbejde ordentligt.
Hvis etableringen af en træterrasse skal kunne klares over en weekend med venners eller fagfolks hjælp, kan du rådføre dig med den følgende guide. Her får du hjælp til at huske på, hvad der skal være på plads, når arbejdet på drømmeterrassen skydes i gang.
Hav overblikket i orden – Tjek solens bane og tænk det hele igennem
Placeringen af en terrasse på jord er alfa og omega. Både sol, måne, vind, naboer, udsigt osv. skal tages med i overvejelserne. Adgangsforholdene fra huset skal også granskes nøje.
Husk på, at terrassen er bedst placeret, hvor der både er læ og masser af sol. Kan begge dele ikke opfyldes, må der kompenseres med læhegn. Solen kan ikke rigtig erstattes.
Herefter laver du en skitse, der fortæller dig, hvordan arbejdet skal udføres, samt hvad, der skal bestilles af materialer. Herefter undersøges det, hvor de bedste materialer på markedet fås.
Betal hellere lidt for meget end for lidt, når du bestiller stolper til fundament, træ til konstruktionen og terrassebrædder.
Træstolper til den underliggende konstruktion
Når bunden er på plads, er alting godt. Nu kan du nemlig gå videre til det, der i sidste ende vil udgøre det synlige fundament af din terrasse.
Du skal bruge stolper til at holde den underliggende kontruktion af træ helt stabil og plan. Her skal du afgøre med dig selv, hvor højt terrassen skal ligge i sidste ende.
Er der direkte adgang fra huset, bør der ikke være for langt ned til terrassens gulv. Omvendt er det bedst med en lille nedgang, når regnen virkelig pisker ned fra oven.
De underliggende stolper skal som hovedregel have en afstand på et par meter. Det afhænger dog også af terrassens størrelse. Lad være med at gå på kompromis med et stabilt og sikkert fundament.
Den hævede terrasse
Vil du anlægge en hævet terrasse, kan den hvile på en konstruktion af stolper, som graves ned i jorden og støbes fast i beton. Træet, som er i direkte kontakt med jorden, bør være trykimprægneret træ.
Du kan også vælge en særligt hårdfør træsort, som fx robonie, der fra fødslen er udvalgt til at kunne modstå lidt af hvert. Vælg hellere træstolper med omhu, da der ikke er meget ved at skulle stabilisere konstruktion få år efter anlæggelsen.
Afstanden mellem de underliggende stolper bør som sagt være på et par meter. Herefter skal de bærende tværliggende bjælker boltes fast til stolperne. Nu udgør de til sammen en ramme, som terrassens brædder kan skrues fast til.
Du bør sigte efter 40-60 cm mellem de tværliggende bjælker. På den måde opnår du god og solid understøtning. Den svære del af arbejdet består i af etablere et lille fald, så regnvand kan løbe væk.
Som tommelfingerregel skal et fald på en terrasse være på 1 cm pr. meter. På den måde sikrer du dine brædder mod at stå under vand mere end højst nødvendigt. Hvis terrassen er opført med direkte adgang fra huset vil hældningen være endnu vigtigere.
Det er i sidste ende de små detaljer, der gør de store forskellige. Få hjælp til udførelsen hvor dine egne evner ikke rækker.
Træterrasse på jord – Vejen til succes
Din vej til det tilfredsstillende arbejde går altså via forberedelse og nøje gennemtænkt arbejde. Forhør dig hos venner og bekendte i forhold til, hvilke faldgruber, du skal passe på, når der skal opføres terrasse på jord.
Lån dig frem eller lej de bedste redskaber på markedet. Husk på, at terrassen skal kunne nydes i mange år frem. Holdbarheden afhænger i høj grad af måden, den bliver bygget på.
Se det færdige resultat for dig og lav så alle de skitser og planer, som kræves, for at nå dertil. Når du sidder på terrassen med familie eller venner og nyder solnedgangen en sommeraften, vil arbejdet have været det hele værd.