Thermowood terrasse

Derfor bør du vælge en ThermoWood terrasse

En ThermoWood terrasse er lig med god holdbarhed og er samtidig et bæredygtigt valg af træ. Vikingernes metode til at gøre træ robust har ført til denne trætype.

Når du har konstrueret din terrasse, ønsker du ikke at bekymre dig om træets holdbarhed. En ThermoWood terrasse vil holde i mange år på grund af træets store robusthed.

Ovenikøbet er her tale om et miljørigtigt valg uden de giftige tilsætningsstoffer, som man finder i meget andet forarbejdet træ. Du kan altså både hjælpe dig selv og naturen ved at vælge ThermoWood.

Her får du de mange gode grunde til at anvende ThermoWood, når du skal bygge terrasse.

ThermoWood terrasse – Så er du godt byggende

Der er forskel på dem, der bygger terrasse. Nogle vælger bare de billigste materialer – og så skal terrassen ellers bare konstrueres på et splitsekund. Dette er selvfølgelig helt og holdent folks eget valg.

ThermoWood er for de terrassebyggere, som sætter kvalitet og miljørigtighed højt. Her får du mulighed for at bygge med et træmateriale af høj kvalitet, som vil holde i mange år frem.

Det er ikke det billigste træ på markedet – til gengæld vil du spare en masse på, at der ikke skal vedligeholdes nær så meget som med andet træ. Tilmed slår du et slag for miljøet, da der ikke er giftige tilsætningsstoffer som en del af opskriften.

En ThermoWood terrasse er med andre ord for kenderen, der ikke bare lader sig stille tilfreds med hvad som helst. Du har måske bygget terrasse tidligere og kender alle faldgruberne.

Du slipper for at arbejde forgæves med en ThermoWood terrasse – lad det være sagt med det samme!

Varmebehandlet træ – Vikingerne viste vej

Hvis du vælger at gå efter en ThermoWood terrasse får du materialer ved hånden, der er forarbejdet på samme måde, som vikingerne bar sig ad for mange hundrede år siden.

Vores hårdhudede forfædre forkullede ydersiden af deres træpæle, hvorefter de blev sat i vand. Det lyder måske ikke som en helt logisk teknik – men den virker faktisk forbløffende godt den dag i dag.

Dertil kommer, at ThermoWood er træ fra Nordens egne dybe skove. Du finder simpelthen ikke et mere autentisk materiale at bygge terrasse med på danske breddegrader.

Når den danske sommer sætter ind med al den blæst og regn, som den har for vane, kan man altså trodsigt sætte sig på sin ThermoWood terrasse og kigge ud over sit nærområde.

Og mon ikke Solen så sætter ind på et eller andet tidspunkt også?

Der er mange, som holder af Thermowood

ThermoWood terrasse med naturlig modstandsdygtighed

Du kan være helt sikker på, at din terrasse nok skal blive udsat for både det ene og andet, når den bliver bygget her til lands. Den skal både kunne modstå kulde, regn, blæst og sol i mange år.

Træ af typen ThermoWood er designet med en stor modstandsdygtighed overfor det besvær, som en udendørs beliggenhed fører med sig. Der kan gå både råd og svamp i udendørs træ – men heldigvis fandt vikingerne en formel til at mindske problemet.

Du tænker måske, at du da bare kan få den samme luksus med trykimprægneret træ. Her er dog tilsat tungmetaller og biocider, som ikke finder vej til en ThermoWood terrasse. Altså er trykimprægneret træ ikke et nær så bæredygtigt valg som Thermowood.

Trænedbrydende svampe vil ikke føre til bekymringer, hvis du vælger dette yderst effektive byggemateriale.

Riller eller ej

ThermoWood kan fås i en løsning, hvor du selv kan vælge, om der skal vende en rillet eller glat overflade opad. Der er egentlig ikke noget rigtigt eller forkert. Det er en smagssag, hvad man synes bedst om.

Det er i det hele taget sådan med terrasser, at det i høj grad er et spørgsmål om personlig smag og behag. ThermoWood præsenterer markedet for en masse praktiske løsninger, som samtidig er visuelt flotte.

Tag fx Quick-Deck, der er særligt hurtige brædder at montere. Når du lægger denne type brædder, gøres det med clips inklusive rustfri skruer. Der er i særligt høj grad tænkt over enhver detalje, når det kommer til en ThermoWood terrasse.

Du finder et bredt sortiment af brædder i en masse dimensioner, som kan bruges til alt fra hegn til terrasser. Alle produkter monteres med rustfri skruer og søm.

Unik formstabilitet uden spændinger

ThermoWood træ er ikke noget, som er svært at arbejde med. Tværtimod får du en unik formstabilitet, som ikke indeholder spændinger. Du skal altså ikke være bange for at tage fat, når du arbejder med ThermoWood. Træet vil ikke sprække eller gå ud af form for et godt ord.

Herudover skal det nævnes, at ThermoWood er svanemærket og PEFC certificeret. Igen masser af udmærkelser, der fortæller om et materiale af fremmest mulige kvalitet.

Den høje varmebehandling ved 215 grader betyder varighedsklasse 2 med minimum 15 års levetid på terrassen. Dette estimat er dog lavt sat og kan sagtens forhøjes, hvis du vedligeholder din terrasse med jævne mellemrum.

Hvis du ikke behandler din ThermoWood terrasse, vil træet få en smuk sølvgrå nuance med tiden. Det er ikke alle, der holder af patina – men når det kommer til denne type træ, er den naturlige forældelse altså også værd at tage med.

Det miljørigtige alternativ

Det varmebehandlede fyrretræ fra nordens skove fungerer som fod i hose til udendørs byggeri. Hvis du bare ønsker at nyde tiden på din terrasse, kan du trygt vælge ThermoWood.

Vikingernes ældgamle teknik er nu blevet opdateret af moderne teknologi, som dog stadig anvender vand og damp som en af grundstenene i forarbejdningen.

Tradition og innovation kombineres på bedste vis i form af disse kvalitetsbrædder, der både kan danne gulv og hegn på din terrasse. ThermoWood er et bevis på, at det gamle sagtens kan gå hånd i hånd med det nye, uden at det bliver dårligere af den grund – tværtimod.

Du kan få træ med enten høvlet, finsavet eller børstet overflade. Samtidig med de mange visuelt forskellige valg kan du være sikker på, at der hverken er brugt sprøjtegifte, fungicider eller gasser af nogen slags.

Den høje grad af holdbarhed er simpelthen et resultat af dampe, der ikke er en belastning for miljøet, da de nemt nedbrydes i naturen.

Så let monteres en ThermoWood terrasse

Svanemærket – Din garanti for miljørigtighed

Du har sikkert allerede set det lille grønne mærke med en svane indkorporeret på nogle af de produkter, du har stående derhjemme. Både vaskemiddel, bagepapir og shampoo kan være svanemærket.

Det er simpelthen din garanti for, at der bliver passet på miljøet, når Svanemærket er til stede. I løbet af de seneste år er der blevet gjort meget for at passe på moder jord. En ThermoWood terrasse bliver måske ikke designet med et grønt svanemærke – men det kunne den faktisk godt, hvis du vil skilte med dit bæredygtige valg.

Det er udelukkende nøje udvalgte produkter, der når igennem den proces, som fører til godkendelse fra Svanemærket. Man følger hele produktets rejse fra den spæde start – derfor falder en del fra efterhånden.

ThermoWood er ikke produceret på miljøbelastende fabrikker. Det er nordisk håndværk, når det er bedst. Vikingerne ville have været stolte, hvis de havde set, hvordan menneskeheden har taget ved lære af deres fejltagelser og er gået tilbage til oldtidens træbehandling.

Du kan være med til at gøre en forskel – også selvom du måske tænker, at det bare er en dråbe i havet, hvis du vælger at bygge terrasse med ThermoWood.

Du er dog langt fra den eneste, der tænker grønt og miljørigtigt i vores tid – heldigvis for det!