En havepejs på træterrasse er lig med masser af hygge. Varmen vil brede sig fra flammerne, så du behøver ingen terrassevarmer. De voksne kan varme sig, imens børnene rister skumfiduser, pølser eller snobrød under kontrollerede forhold.
Men præcis hvilken havepejs er egentlig bedst?
Det kan være svært at svare entydigt på, da personlig smag og præferencer naturligvis spiller ind. Din terrassens udseende skal da også helst kunne rumme at have en havepejs stående.
Havepejs på træterrasse – Noget for enhver smag
Terrasselivet lokker rigtig mange mennesker. Så snart vejret bare ligner forår en lille bitte smule, står Hr. og Fru Danmark klar til at indlede udesæsonen.
Vejret kan dog drille selv midt om sommeren. Hvis der kan fyres op i havepejsen, vil der altid være noget at samles om, selvom der måske er gået en sky for solen.
Når aftenen bliver kølig, sørger en havepejs for at forlænge den udendørs hygge. Mennesker har til alle tider fundet stor glæde i at mødes omkring et båls flammer. En havepejs gør det rigtig nemt at tænde op omkring hyggen.
Havepejs på træterrasse i stål eller støbejern
Én ting er helt sikker: Du kommer ikke til at gå ned på valgmuligheder, når den perfekte havepejs efter netop din smag skal findes.
Du kan få moderne og nærmest futuristisk udseende havepejse – eller gode gammeldags udgaver, der bestemt pynter på terrassen med tjek på retrostilen.
Penge er lig med kvalitet. Du får generelt havepejse med længere levetid, når du går lidt op i pris. Men du kan bestemt også få ganske solide havepejse for en billig penge. Stor konkurrence på markedet sørger altid for at banke priserne godt og grundigt i bund.
De bedste og flotteste havepejse på markedet
Vi har gjort forarbejdet for dig. Lad det være sagt med det samme: Der er rigtig mange flotte og fuldt funktionelle pejse til alle typer af terrasser at vælge imellem.
Et godt råd er at gå ud på sin terrasse for at forestille sig, hvor fedt det vil blive med en havepejs. Præcis, hvor den skal stå, er også værd at afklare, før man vælger model.
Hvis du lander på en af de følgende havepejse, går du med garanti ikke galt i byen. Vi håber, du kan finde en havepejs, der passer perfekt ind i omgivelserne på din terrasse.
Havepejs på træterrasse nr. 1: Aduro udepejs
En Aduro udepejs i rustfarvet stål giver dejlig varme og hygge på terrassen, når de lange og dejlige sommeraftener sætter ind. Du kan bruge udepejsen til at riste lidt af hvert på pinde. På den måde vil pejsen være centrum for socialt samvær med familie, venner og børn.
Udepejsen fra Aduro kan stå ude året rundt og derfor også skabe varme og hygge i de kolde vintermåneder. Man kan tilkøbe en grillrist til havepejsen, som giver dig mulighed for at grille enkle måltider og snacks, mens du nyder flammerne og varmen fra pejsen.
Grillristen kan bruges på tre forskellige højdeindstillinger. Når den ikke er i brug, kan den skjules diskret under bundpladen. Bemærk at grillristen er et tilkøb.
Nr. 2: Garden Life havepejs Huelva støbejern
Her får du et retro-look, som passer ind på rigtig mange terrasser rundt omkring i Danmark. Denne havepejs i støbejern ligner til forveksling en gammel brændeovn, som man kunne finde i danske hjem for flere hundrede år side.
Du kan skrue tiden tilbage og få den nøjagtig samme stemning på terrassen som dengang. Her er ikke tale om en de største pejse på markedet, men den vil alligevel kunne give masser af varme stråler til hele selskabet. I kan f.eks. stille havemøblerne rundt om den og lade pejsen blive selskabets midtpunkt.
En Garden Life-havepejs fås for kun ca. 1000 kr. og er bestemt hver en krone værd, når varmen knitrer løs.
Nr. 3: Gardenlife Granada i rusten cortenstål
Vi satte os for at finde nogle meget forskellige havepejse at vælge imellem. En Gardenlife Granada ligner nærmest en åben læbestift i kæmpeformat. Der er ikke ‘tag’ over, så der er åben adgang til flammerne opad.
Hvis du er typen, der ikke er bange for at overraske gæsterne med noget lidt anderledes og en smule moderne, er denne type af havepejs absolut værd at overveje.
Granada er produceret i syrebehandlet 1,6 mm. cortenstål, som gør den både trendy og holdbar. Pejsen har både askeskuffe og brændedepot, hvilket er med til at gøre brug og vedligeholdelse nemt.
Sydspansk design, så det batter. En Gardenlife Granada fås fra ca. 1800. kr.
Nr. 4: Eva Solo FireGlobe ildsted
Dette yderst flotte design har den store fordel, at det kan rykkes nemt rundt efter vinden. Med vinden på den høje del kommer der aldrig for meget gang i flammerne.
Et stort minus ved at sidde omkring åben ild er naturligvis, når der hvirvles aske og små stykker brænde rundt. Det bliver du helt fri for med en Eva Solo FireGlobe.
Forlæng de skønne sommeraftener med dette dragende ildsted fra Eva Solo. Pejsens skulpturelle form fremhæver flammernes skønhed, samtidig med at der skabes et skjold mod vinden, så flammerne forbliver rolige og behagelige.
Nr. 5: Morsø Kamino Udepejs
Så er vi oppe at danse med de helt tunge drenge. Her får du en udepejs med elegant dansk design, der leder røgen væk igennem en lang skorsten.
Du skal op med den store tegnedreng, hvis denne havepejs skal blive din. Men du vil med garanti ikke fortryde købet, når jaloux terrassegæster varmer sig ved flammerne.
Med Morsø Kaminos smukke design kan du forvandle din terrasse og drømme dig væk til sydens sol og varme. Morsø Kamino udepejs er fremstillet i støbejern, hvilket sikrer lang levetid ved korrekt brug og vedligeholdelse.
Denne havepejs er utrolig dekorativ og skaber liv og hygge på terrassen. Morsø Kamino terrassepejs kan også flyttes og drejes, så den står helt rigtigt i forhold til udsyn, vind og indretningen på terrassen.
Nr. 6: HETA Tipi havepejs
Var det noget med en tipi i rustfrit stål til terrassen, som tilmed er en havepejs, der vil give masser af varme og hyggelige timer?
HETA Tipi er flot uanset årstiden. Den er designet til det danske vejr og vind, så I kan nyde hyggen og varmen året rundt. Når den har stået ude fra april til september, har den dannet et smukt, jævnt lag patina på overfladen.
Levende ild giver ro i sjælen og skaber hygge efter en hektisk arbejdsdag. HETA Tipi er en ny og anderledes terrassevarmer, hvor funktionalitet, design, miljø, holdbarhed og levende ild går op i en højere enhed.
Denne terrassepejs giver en behagelig varme på kølige sommeraftener – og så er den praktisk og nem at betjene, let at rengøre og ikke mindst miljøvenlig.
Denne attraktive terrassepejs fås fra rundt regnet 2.000 kr.
Der er mange flere havepejse at vælge imellem
Dette var egentlig blot seks bud ud af mange andre havepejse, som kan betyde uendeligt mange hyggelige timer på din terrasse. Hvorfor ikke skrue maksimalt op for kvaliteten af samværet på netop din terrasse? Det er trods alt kun sommer én gang om året!
Når først børnene har prøvet at varme skumfiduser, pølser eller brød på deres pinde, imens de voksne drikker et godt glas rødvin, er der ingen vej tilbage – der må tændes op i terrassepejsen gang på gang.