Inspiration til flotte træterrasser

Inspiration til flotte træterrasser

Træterrasser har i mange år været et populært valg, når der skulle tilføjes et ekstra opholdsareal til boligen. Det er da heller ikke uden grund at træterrasser har stjålet mange boligejeres hjerte. Der findes nemlig ikke en mere charmerende, naturlig og flot tilføjelse til dit hjem, end en træterrasse. Flotte træterrasser skabes dog af meget mere end blot selve træet, som terrassen konstrueres af. Hvis du vil skabe en flot terrasse er det også vigtigt at du bruger tid og tilføjer hyggelige, attraktive og indbydende elementer til terrassen. Der er massere af måder du kan forskønne udseendet og atmosfæren på din terrasse. Vi giver dig her inspiration til hvordan du holder din terrasse flot og hvilke elementer fra flotte træterrasser, du kan inddrage på din egen terrasse.

Træmaterialer til din terrasse

Hvis du står og skal anlægge en ny træterrasse er en af de første ting du skal overveje, hvilken trætype din terrasse skal bygges af. Typen af træ har stor betydning for hele udseendet på din terrasse. Et populært trævalg er trykimprægneret træ, der har gennemgået en behandling, der øger træets modstandsdygtighed mod vind og vejr, samt insektangreb. De flest er dog ikke tilfredse med udseendet på trykimprægneret træ, der typisk har et grønligt skær. Det findes der dog en løsning på, da træet kan males og du kan i dag også købe brunimprægneret træ. Du kan læse mere om den mulighed her.

Andre populære typer træ til terrassen er eksotisk hårdttræ, der har en smuk rødbrun farve såsom ipe, der giver en rigtig flot og hårdfør terrasse. En anden hårdttræstype til terrassen er egetræ, der er meget velkendt herhjemme og også giver en solid og flot gyldenbrunterrassen. Dette er kun et lille oprids af dine muligheder, der findes mange flere. Udseendet på de forskellige typer træ varierer meget og hvilken en der er den rigtige til din terrasse handler om personlig smag og dine behov til terrassen.

Flotte træterrasser kræver opmærksomhed

Træterrasser er konstant udsat. Det gælder både vejrforhold: sol, regn, frost og vind, insekter og det generelle slid fra brug af terrassen. Flotte terrasser kræver derfor opmærksomhed og regelmæssig vedligeholdelse, hvis de skal blive ved med at være flotte. Heldigvis behøver det ikke at kræve meget at holde din terrasse flot, hvis bare du sørger for jævnligt at rengøre og behandle terrassen.

Rengøring af din terrasse

Rengøring er vigtigt, hvis du vil have en flot terrasse. Derfor skal du gerne minimum én til to gange om året, sørge for en grundig rengøring af terrassen. Starter med at fjerne alle elementer fra din terrasse, så du nemt kan komme til først og fremmest at feje hele terrassen ren. Derefter kan du gå i gang med at vaske terrassen, så den står flot og ren. Du kan vaske din terrasse med en børste, varmt vand og rengøringsmiddel til terrasser. Eventuelt kan du bruge en højtryksrenser, men sørg for at gøre det med forsigtighed, så du ikke kommer til at skade terrassen.

Husk: Brug kun godkendte produkter

Når nu vi er ved rengøringen af terrasser, er det vigtigt lige at slå et slag for brug af det rigtige rengøringsmidler. Du kan nemlig ikke bare tage universal rensen fra skabet og bruge på din terrasse. Det er vigtigt at rengøringsmidlet er fremstillet til vask af træterrasser. På den måde er du sikker at få det bedste og flotteste resultat. Du kan for eksempel bruge denne: Trip Trap møbel- og terrasserens.

Oliebehandling til flotte træterrasser

Sammen med rengøringen af din terrasse er det også vigtigt efterfølgende at oliebehandle din terrasse, minimum hvert 2. – 3. år. Når terrassen er tørret efter den er blevet vasket, kan du begynde på at give den olie. Det er heldigvis ret lige til og din terrasse vil stå som var den ny igen. Enkelte gange i løbet af årene kan det være nødvendigt at slibe din terrasse, før du begynder at oliebehandle terrassen. Olien vil ikke alene opfriske farven på din terrasse, men de fleste olier hjælper også med at holde vand- og smudsafvisende, beskytter mod råd og UV-stråler, der ellers ville give grimme skader på din terrasse. Vil læse mere om hvordan du kan holde din terrasse ren og pæn, kan du læse vores udførlige guide om det her.

Inspiration til flotte træterrasser

Selvom træterrasser er utroligt flotte i sig selv, er der meget du kan gøre for at gøre udseendet og opholdet på terrassen, endnu bedre. Flotte træterrasser findes i mange forskellige udgaver og der er mange flotte elementer, du kan implementere på din egen terrasse. Et par detaljer kan gøre en stor forskel i udtrykket på din terrasse. Her er 3 designelementer, der bestemt kun gør din terrasse endnu flottere og passer perfekt til en terrasse i træ.

1. Pergola

Der er rigtig mange flotte træterrasser, der også har en pergola og det er med god grund. En pergola er en åben, men rumgivende konstruktion til udendørsbrug. Derfor er det perfekt tilføjelse til din terrasse, til både at være et flot designelement og en måde at definere et bestemt område af terrassen. Du kan for eksempel vælge at tilføje en pergola i det område af terrassen, hvor du har dine havemøbler. En pergola skaber også rigtig mange gode muligheder til din terrasse. Du kan vælge at tilføje et solsejl til din pergola, så den skaber mere skygge. Der kan gro smukke planter op af konstruktionen eller du kan sætte lyskæder i pergolaens bjælker. En pergola bygges oftest i træ og vil derfor kunne falde perfekt ind til en træterrasse og det er en relativt simpel konstruktion, du selv kan bygge.

2. Terrassehegn

En anden mulighed der også gør meget for flotte træterrasser er et terrassehegn. Der er rigtig mange muligheder i forhold til design og materialer til et terrassehegn og det kan have stor betydning for udseendet og atmosfæren på din terrasse. Du kan vælge enten at indramme hele din terrasse med et hegn, eller blot en side eller to på terrassen, som skaber en oplagt hyggekrog. Et terrassehegn er ikke bare flot, men også et utrolig praktisk terrasseelement. Et hegn vil nemlig skærme for omgivelserne og på den måde får du skabt større privatliv på terrassen, hvilket mange netop ønsker at have på deres terrasse. Samtidig skærmer et hegn også for vind, så du har mulighed for at bruge terrassen, selvom det er en lettere blæsende dag. Læs også vores artikel om terrassehegn af træ.

3. Indbygget terrassemøbel

En træterrasse giver også gode muligheder for andre tilføjelser af trædesignelementer end pergolaer og hegn. Der er for eksempel rigtig mange muligheder for at lave indbyggede havemøbler, der på den måde udgør en del af terrassen. Samtidig kan det være med til at gøre din terrasse endnu flottere. Du kan blandt andet vælge at lave en indbygget bænk eller loungemøbel, der blot skal tilføjes nogle hynder og puder til for et blive til det perfekte opholdsområde. Indbyggede møbler skaber samtidig et flot særpræg til din terrasse, spare plads og kan endda bygges med mulighed for opbevaring, under møblerne.

Flotte og charmerende træterrasser

Træterrasser er en flot arkitektonisk tilføjelse til dit hjem og som giver et hyggeligt opholdssted udendørs. Træ er også stadig det fortrukne materiale til terrasser, hvilket blandt andet skyldes træets smukke naturlige udseende. Samtidig er træ et utroligt alsidigt materiale der giver mulighed for en lang række forskellige design, stil, brug og kombinationer. Det giver dermed de bedste betingelser for at skabe en flot træterrasse, der ikke kræver det store. En lille investering af tid og energi, hvert år sikrer at din terrasse står super flot året rundt og øger terrassens levetid. Vi håber at du har fået en inspiration til hvordan du kan gøre din egen terrasse endnu flottere. Er du interesseret i flere artikler om terrasser, har vi mange flere af dem her.


No Responses

  1. Pingback: 2prospect januar 26, 2023
  2. Pingback: Bilskrot Lilla Edet oktober 3, 2023
  3. Pingback: slot oktober 21, 2023