Vindsejl til terrasse

De 5 bedste vindsejl til din terrasse

Er du på jagt efter et vindsejl til din terrasse? Læs med her og bliv præsenteret for forskellige bud på, hvilke vindsejl du kan vælge. Vi har valgt de 5 bedste vindsejl ud, så du er sikker på at ende ud med det bedste vindsejl.

Vindsejl til terrasse

De fleste af os holder af at sidde på terrassen og nyde den danske sommer. Det danske sommervejr indbyder dog ikke altid til at sidde uden døre, og særligt ikke hvis vinden har taget fat. Men ved at afskærme vinden kan du skabe et læ-sted i solen på din terrasse, og sommeren kan pludselig føles meget varmere. Ofte er det nemlig vinden, som kan få sommerdagene til at føles en anelse kølige. Det er derfor næsten et must at investere i et godt vindsejl. Det vil give dig flere gode dage på din terrasse, og det kan ende med at forlænge sommerlivet på terrassen. Selv i den tidligere forårssol er det muligt at sidde ude, hvis du sikrer en afskærmning fra den kølige forårsvind.

Udover at skærme for vinden, så du ikke bliver kold og så servietterne ikke flyver afsted under middagen, så kan et vindsejl også hjælpe med at afskærme for nysgerrige blikke fra vejen eller fra dine naboer. Hvis du eksempelvis er flyttet i et nyt hus for nyligt, og hækken ikke har vokset sig stor endnu i skellet til din nabo, kan et vindsejl hjælpe med at skabe mere privatliv. Men hvad er det bedste vindsejl til din terrasse?

vindsejl

Hvad er det bedste vindsejl?

Der findes mange forskellige typer af vindsejl og som fungerer på forskellige måder. Hvilket et der er bedst afhænger af, hvem du spørger. Søger du det bedste vindsejl kvalitetsmæssigt, eller til den bedste pris? Eller er du måske på udkig efter vindsejlet med de fleste muligheder, og derfor giver mest for pengene? Det kan også være at det hele står og falder med, hvordan vindsejlet tager sig ud, og at det dermed klæder resten af terrassen og ude området omkring din terrasse.

Valget af vindsejl afhænger også af, hvilke forhold der gør sig gældende netop ved din terrasse. Nogle vindsejl vil praktisk være vanskelige at etablere, ligesom størrelse på din terrasse har betydning for, hvilket vindsejl du bør vælge.

Du vil nu blive præsenteret for et bud på de 5 bedste vindsejl.

1: Vindsejl på udtræk

Et vindsejl på udtræk er et stofsejl, som er placeret i en kassette. Stofsejlen kan trækkes ud når du har behov for det, og når ikke du bruger kan det trækkes sammen i kassetten. Den store fordel med denne form for vindsejl er, at det fylder ganske lidt, når det er foldet sammen. På den måde kan du trække sejlet frem udelukkende når du har brug for det. Det tager således ikke unødig plads. Desuden kan der være enkelte varme sommerdage i Danmark, hvor det er yderst behageligt at lade vinden blæse ind over terrassen for at køle en anelse.

2: Vindsejl med dobbelt udtræk

Er din terrasse af en større størrelse? Eller er din terrasse særligt udsat for vind, eller måske udsat for flere vinkler med nysgerrige blikke? Så kan det være du skal vælge et vindsejl med dobbelt udtryk. Denne type vindsejl fungerer fuldstændig som det beskrevet ovenfor (1: Vindsejl på udtræk). Det består dog af 2 sammensatte kassetter, så du har muligheder for at trække to vinkelrette sejl ud. På den måde kan du altså dække 2 sider af din terrasse med vindsejl, og sikre både endnu mere læ samt afskærmning fra nysgerrige blikke.

3: Det solide vindsejl

Er din terrasse vendt mod vest vil du typisk opleve mere vind end ellers. Står vinden ofte direkte ind på din terrasse kan det være nødvendigt at vælge et vindsejl, som er særligt solidt.

Hvis vinden er ekstra stærk ved din terrasse kan det være du i stedet skal vælge et læhegn. Et læhegn er mere solidt end et sejl, og kan i højere grad klare mosten når vinden blæser. Det kan tilmed placeres nede i jorden, så du er helt sikker på, at det holder. Det gør dog, at du ikke kan flytte rundt på hegnet alt efter behov, men du vil typisk opleve at den stærke vind oftest kommer fra samme verdenshjørne. Du kan eventuelt vælge at supplere med et vindsejl de dage, hvor der er behov for det.

4: Vindsejl i stof

En tredje mulighed er at vælge et vindsejl i stof. Dette vindsejl er nok det, man vil betegne som et klassiske vindsejl, da det minder om det sejl, som bruger på både med sejl.

Vindsejlet i stof giver mange muligheder for anvendelse. Du kan vælge at gøre det muligt at placere det forskellige steder omkring din terrasse, så du altid kan sikre læ lige præcis der, hvor du har brug for det.

Du kan vælge en løsning, hvor sejlet fæstnes i tre eller fire hjørner, alt efter hvilken form dit sejl har. Via kroge eller en anden form for fæstning kan du sætte sejlet fast. Her kan du fæste to af enderne på selve husets ydre mur, og det sidste, eller de to sidste, hjørner kan placeres på en pæl eller lignende, som er placeret i passende afstand ud fra husets ydre mur.

Det kan også være du har et gelænder på din terrasse, hvor sejlet kan placeres. Det er blot vigtigt at sikre 3-4 punkter, hvorimellem sejlet kan spændes ud.

Det kan altså være nødvendigt at sætte en pæl op, hvor vindsejlet kan fæstnes. Det er besværet værd, for dette type sejl er yderst dekorativt på din terrasse. Det skaber et luftigt og sommerligt look, som pryder ethvert hus og have. Derud over er denne type vindsejl nemt at have med at gøre, og det kan nemt pakkes sammen over vinteren, eller på de dage, hvor du ikke har behov for at bruge vindsejlet.

Selvom vindsejlet er af stof er det yderst holdbart. Husk på at denne type af sejl anvendes på både på havet, som selvsagt kræver sejl i stærk og holdbar kvalitet. Lad dig derfor ikke snyde af, at det er lavet af stof.

5: Fritstående vindsejl

Det femte vindsejl du bliver præsenteret for er et fritstående vindsejl. Denne form for vindsejl kan bruges til at skabe god læ ved terrassen, men det har samtidig flere anvendelsesmuligheder. Det kan eksempelvis stå frit et sted i haven og skabe en lille lomme af læ her. Det fritstående vindsejl findes i varianter med 1, 2 eller 3 led, og du kan derfor vælge præcis den type vindsejl og den størrelse, som du har brug for.

Det fritstående vindsejl er fæstnet på stolper, som nemt fastgøres i jorden. De to ender af sejlet er ydermere udstyret med baduner, som også sættes fast i jorden, og som dermed sikrer at vindsejlet sidder godt fast.

Da denne form for sejl sættes fast i jorden egner det sig ikke til en høj terrasse. Er din terrasse hævet meget mere end en halv meter over jorden vil du ikke få det fulde udbytte af vindsejlet. Du bør derfor vælge en af de andre 4 vindsejl.


Vindsejl i mange farver

Vindsejlene findes i forskellige farver, så der bør være rig mulighed for at finde et, der passer til din smag. De typiske farver er sort, hvid og grålige nuancer, men visse forhandlere tilbyder også mange andre farver. Du kan med fordel vælge vindsejl til terrasse i en farve, som du synes klæder huset og haven.

Vil du vide mere? Læs mere om, hvad et vindsejl kan gøre for din terrasse.